Olof Palme påpegede i sin tid, at det er et demokratisk problem, hvis magten over kapitalen, medierne og regeringen er samlet på de samme hænder.
Efter min bedste overbevisning er det netop det der er sket. Lars Olsen skriver følgende om nutidens elite: Det er blandt dem, vi i dag finder politikere, meningsdannere, erhvervsfolk, indflydelsesrige akademikere og mediefolk – og »de uddannede klasser« lukker sig om sig selv. De uddanner sig sammen, danner netværk, bor de samme steder, gifter sig med hinanden, og deres børn går på de samme uddannelser. De lever i deres egen »virkelighedsboble«, som er meget anderledes end de brede samfundslags.
Disse års samfundsudvikling udspringer af denne afsondrede boble. Det er storbyernes højtuddannede eliter, som sætter deres forestillinger igennem – for eksempel i reformer af kommuner, politi og andre offentlige systemer. Uddannelser indrettes på de højtuddannedes præmisser, mens magt og udvikling koncentreres om store byer og store enheder. Resultatet er et samfund med dybere sociale og geografiske skel – og med nye politiske brudflader.
Johnny Larsen, der er blogger på avisen .dk skriver:
MANGE DANSKE politikere lyver af et godt hjerte, og de går hånd i hånd med den presse, der blandt andet spiser frokost med politikerne dag ud og dag ind.
DENNE LANGE indledning fører frem til Englands udtræden af EU. Danske medier og danske politikere og danske “meningsdannere” er i flertal, når der skal findes syndebukke – altså syndebukke, som ikke har noget med sagen at gøre. Af gode grunde er der ingen andre end EU, medierne og politikerne at give skylden, så der må opfindes nogle fjender. De kom så hurtigt på banen, at man skulle tro, det hele var skrevet i forvejen.
Medierne har svigtet
Som jeg ser der er en ideel verden hvor politikere fra hver deres politiske udgangspunkt forsøge at løse de problemer, som det danske samfund står i. Det er da også en del af deres dagsorden udadtil, men i lige så høj grad er det at stille paradeforslag for at sikre genvalg samt at bruge deres positioner til egen vinding. Derfor er der brug for en presse til at afsløre den type magtmisbrug.
Denne presse har vi ikke længere. Sandheden kommer kun frem fra uvildige bloggere og dem er der heldigvis en del af.
Det var ikke uden grund, at politikeren Edmund Burke i 1787 døbte pressen »den fjerde statsmagt« ved siden af den lovgivende, udøvende og dømmende, som var indført i forlængelse af filosoffen John Locke’s tanker mod slutningen af det 17. århundrede.
Pressens funktion i demokratiet er således oprindeligt at være magthavernes vagthund og tilse, at ingen magtinstans misbruger sin magt.
Den kan nemlig vække folkets »ånd« og gøre borgerne utilfredse »med god grund«. Men den kan jo også misbruge sin frihed til at gøre dem vrede og utilfredse på et dårligt og forkert grundlag.
I sin oprindelige funktion er pressen reagerende. Magthavernes og magtinstansens handlinger har fundet sted, hvorefter pressen vækker folket og hidser det til modstand for at få ændret afgørelsen eller lovgivningen.
Kan vi genkende dette? Nej vel, pressen stiller ikke spørgsmål ved politikernes handlinger. Især ikke når det handler om USA, som vi siden muren faldt, har klistret os op af.
At det betyder at vi nu bomber kvinder og børn i den anden ende af verden er ligegyldigt. At vi samtidig udsætter os selv for terrorrisiko snakker pressen heller ikke om.
Af en eller anden grund ønsker medierne at Danmark skal blive lige som USA, hvor kun den stærkeste klarer sig og alle andre kan tigge på gaden.
Men eliten glemmer at det er arbejderne, der har betalt deres uddannelse og forventer at få noget igen.
Jeg kan kun opfordre bloggere til at afsløre medierne og deres gerninger. Om det er “den korte avis” eller “DR” er et fedt.
per4jensen.wordpress.com 