Hvorfor love for cykelhjelm gør mere skade end gavn

Cykelhjelmlove gør ikke meget for at forbedre sikkerheden, men de er gode til at få folk til at undgå at cykle helt.

Cykel-delings-programmer har vist sig enormt populær i hundredvis af byer rundt om i verden, men ikke i Australien. Mens cykeldeling i København, London og New York bruges med tre til seks ture om dagen hver for hver cykel, er det kun en enkelt i Melbourne. En undersøgelse viser at Brisbane er den mindst populære i verden. Deres mangler skyldes til dels fejl i nettene, men der er en anden faktor på spil: hjelm love.

 

Hvis du bruger cykel i København, London, New York, Paris, eller Hangzhou, kan du medbringe en hjelm, hvis du ønsker, eller bare springe på uden og cykle væk. Gør du det i Melbourne eller Brisbane risikerer du at få en bøde af politiet på grund af obligatoriske hjelm love. Begge systemer har forsøgt at omgå dette ved at efterlade gratis hjelme på cyklerne. I Melbourne efterlades 1.000 nye om måneden eller sælges billigt i nærheden. Men for mange mennesker, er det simpelthen for meget besvær.

Dette er en af de mange utilsigtede virkninger af hjelm tvang. Selv i en ungdommelig, levende by som Melbourne, er et cykel-delings program en blindgyde. En lille, men betydelig mulighed for at skabe en menneskevenlig by er tabt.

Fortalere for hjelm love normalt argumentere noget i retning af: ”Hvis en cykel hjelm lov redder bare ét liv, vil det være det værd.” Men de utilsigtede virkninger af hjelm love kan gå meget længere end blot at underminere cykel-deling-systemer. De kan også betyde øgede udgifter på folkesundheden.

Read More »

Disse fødevare kan give dig kræft

Mange frygter med rette at få kræft. Men det er muligt at gøre meget selv for at forhindre denne sygdom. Hippokrates sagde: “ Et hvert menneske som er ved sin fornufts fulde brug, bør gøre sig klart at sundhed er det som er allermest værd for mennesker, og derfor bør han lære sig selvhjælp i sygdomme.”

Sidste år blev over 1,5 millioner mennesker (USA) diagnosticeret med kræft. Mange mennesker tænker ikke på, hvis de fødevarer, de spiser indeholder dødbringende kræftfremkaldende stoffer eller skade dem på en måde, der kan forårsage kræft.

Her er en liste over de 10 største årsager til kræft, og mange andre sygdomme

1. For meget Forarbejdede hvid mel

Unknown

Efter raffinering, mister forarbejdede hvid mel ikke kun de fleste alle deres næringsstoffer, men det er også bleget med et kemisk stof kaldet klorgas. EPA beskriver denne gas som farlig, lokalirriterende, og kan det være dødelig. Det er også meget højt glykæmisk og dårligt for dit blodsukker. Ikke alene gør det os fede men det bidrager også til stigende kræfttilfælde.

2. Microovn Popcorn

Unknown-1

Alle elsker en lækker pose popcorn. Er nemt og bekvemt at lave i mikrobølgeovnen. Desværre, ifølge wikipedia er poser med mikrobølge popcorn er foret med  perfluoroktansyre (PFOA). Dette kemikalie er også fundet i Teflon. Undersøgelser har vist, at dette kemikalie kan være forbundet med infertilitet hos kvinder og eksponering øger risikoen for nyre, blære, lever, bugspytkirtel og testikelkræft.

3. Kunstige sødestoffer

imagesHvis du vil undgå sukker, er på en speciel kost eller har diabetes, bruger du måske kunstige sødestoffer. Mange undersøgelser viser dog, at folk normalt tager på i vægt, når de bruger dem, og kan gøre det sværere at styre blodsukkeret. Flere undersøgelser viser aspertame, et kendt indhold i sødemiddel, er en dødelig toksin kaldet DKP. Denne opdeling af kemikalier er kendt for at forårsage visse hjernetumorer.

 

4. Alkohol 

Unknown-2Mange af os nyder en drink nu og da, men overforbrug af alkohol kan føre til mange sundhedsmæssige problemer, herunder diabetes, fedme og mange typer af kræft. En nylig undersøgelse viste, at kvinder, der drak en drink om dagen eller mindre havde en stigning i brystkræft hyppighed end kvinder, der ikke drikker overhovedet på 30%. Alkohol- er den 2. hyppigste årsag til kræft efter tobak. Eksperter arbejder med WHO kræftforskning har fundet beviser, at alkohol er den vigtigste årsag til mund, spiserør, lever, tyktarm, mund, endetarm, og brystkræft

 

5. Raffineret Sukker og Slik

 

Unknown-3Mange tror, at raffineret sukker er den foretrukne føde for kræftceller, som hjælper dem med at vokse. High Fructose Corn Syrup er en af de hovedansvarlige, fordi det er lettest metaboliseres af cancerceller. Dette sætter de fleste kager, sodavand, saucer, juice osv på NEJ NEJ listen .

 

 

6. Forarbejdet kød

Unknown-4

Ligesom nogle hotdogs, pølser, bacon og pålægger? De fleste af dem har stort indhold af  salte og kemikalier.

Nogle undersøgelser viser, at mennesker, der regelmæssigt spiser forarbejdet kød øget deres chancer for tidlig død med så meget som 43%. Natriumnitrat er de største forbrydere og også et godt kender kræftfremkaldende med røget kød er særligt dårlige.

 

 

7. Røget, syltede og saltet!

images-1

Disse fødevarer har ofte nitrater, der bliver til

N-nitroso, der er forbundet med højere kræftrisiko, når det er fordøjet. Røget kød, har er højt indhold af fedt, kan forøge chancen for mavekræft.  

 

 

8. Kartoffel Chips 

Unknown-5Mange elsker hurtig snack, men de negative virkninger langt opvejer den korte fornøjelse. Højt i både fedt og kalorier og årsag til vægtøgning. Tilsat ofte højt transfedtsyrer med natrium og dermed har du har opskriften på kræft og hjertesygdomme relaterede sundhedsproblemer.  

 

9. Opdrættede laks 

Unknown-6Over 60% af laks spist i USA og Europa er opdrættet. Laks bliver fodret med kemikalier, antibiotika, pesticider og andre kendte kræftfremkaldende stoffer. Disse ellers sunde fisk er ikke defor ikke sunde overhovedet. Undersøgelser har også vist høje antal metaller og kviksølv i dem.  

 

 

10. Diæt Mad

 

Unknown-7Ofte fyldt med Aspertame, et kemikalie i kunstige sødestoffer, færdigretter er ikke særligt sundt overhovedet. Overdreven natrium, farver og raffinerede ingredienser tilsættes ofte for at kompensere for smag tab. Mange lavt fedtindhold fødevarer har mange flere kalorier end deres “Non kost ‘associerede virksomheder.  

Vegetar- og veganerkost hjælper mod kræft

Vegetar- og veganerkost

beskytter mod kræft, sammenlignet med ikke-vegetarkost.

Det viser en undersøgelse offentliggjort af American Association for Cancer Research.
Forskere analyserede 69.120 deltagere, som en del af Adventist Health Study-2, og fandt, at ud over generelt mindre risiko for kræft reducerede vegetar- og veganerkost risikoen for kræft i mave, tyktarm, bugspytkirtel mv. og de kræftformer, der rammer kvinder f.eks brystkræft, livmoderkræft, æggestokkræft mv.
Veganere har lavere forekomst af kræft sammenlignet med både kødspisere og vegetarer. Veganske kvinder havde f.eks 34 % lavere risiko for at få bryst-, livmoderhals- og æggestokkræft og det endda selv om de blev sammenlignet med en gruppe raske som spiste betydeligt mindre kød end de fleste mennesker, og efter der var kontrolleret for ikke-kostfaktorer såsom rygning, alkohol, og kræftforekomst i familien.
IGF-1 eller insulinlignende vækstfaktor er et vækstfremmende hormon, der er sat i forbindelse med øget risiko for kræft. Indtagelse af animalsk protein øger niveauet af IGF-1 i kroppen, men indenfor to uger, efter at have skiftet til en plantebaseret kost, falder IGF-1-niveauer i blodet tilstrækkeligt til at hjælpe med at bremse væksten af kræftceller.

IMG_1653-300x300Undersøgelser, der sammenligner niveauer af IGF-1 i blodet hos kødspisere vs. vegetarer vs. veganere tyder på, at vi har bedst af helt at fjerne animalske produkter fra vores kost.
Forskning udført af dr. Dean Ornish og nobelpristager Elizabeth Blackburn fandt, at veganerkost forårsagede ændringer i mere end 500 gener på kun tre måneder. En sådan kost tændte gener, der forhindrer sygdom, og slukkede for gener, der forårsager brystkræft, hjertesygdomme, prostata kræft, og andre sygdomme.

http://www.huffingtonpost.com/kathy-freston/vegan-diet-cancer_b_2250052.html
Kilder:
Tantamango-Bartley Y, Jaceldo-Siegl K, Fan J, Fraser G. Vegetarian Diets and the Incidence of Cancer in a Low-risk Population. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev February 2013 22:286-294; Published OnlineFirst November 20, 2012;
doi:10.1158/1055-9965.EPI-12-1060

Er mælk sundt

Er det overhovedet så sundt at drikke mælk? Holdes nødvendig viden tilbage af sundhedsmyndighederne? Af mejerierne?

En halv liter mælk om dagen – det er sagen.

I hvert fald hvis man skal tro de danske sundhedsmyndigheder med Sundheds- og Fødevarestyrelsen i spidsen. Begge styrelser advarer imod bøger, der blandt meget andet anbefaler, at man dropper mælken i en periode for at se, om den er medvirkende årsag til symptomer som forstoppelse, astma, allergi, slimdannelse, 11-taller under børnenæserne eller måske endda adfærdsforstyrrelser.

Se indlæg i politiken af Christina Warrer Schnohr, der er kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Morten Mauritson der er forfatter.

Lidt mere fra artiklen:

Det hyppigst fremsatte argument for, at vi skal indtage vores daglige mælk, er, at den sikrer vores knoglemasse på grund af det høje indhold af calcium. Hermed får man den opfattelse, at dette kostråd er skabt med ønsket om at fremme sundheden. Men kostrådet og argumenterne for det harmonerer ikke godt med det faktum, at Danmark, der er et af de mest mælkedrikkende lande, samtidig er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed. Mellem 300.000 og 400.000 danskere lider af osteoporose. En lang række internationale undersøgelse viser ikke entydig sammenhæng mellem mælk og calcium i relation til knoglemassen. En omfattende metaanalyse fra American Journal of Clinical Nutrition har sammenfattet studier af 250.000 mennesker og vist, at der ikke er entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og/eller calcium og knoglemasse. Med andre ord: Meget peger på, at mælk og kalk ikke sikrer mennesker imod knogleskørhed. Denne viden bliver vi ikke præsenteret for i markedsføringsmaterialet om mælk.

Mælk og sundhed

Der er ikke mange i dette land, der ikke er overbeviste om, at det er vigtigt, at børn får mælk, så de kan få stærke knogler og undgå knogleskørhed som ældre. Det er en sang vi har fået tudet ørerne fulde af fra mejerierne og sundhedsmyndighederne gennem mange år.
Men der har tilsyneladende ikke været videnskabelig belæg for at sige sådan. I hvert fald viser en ny, stor amerikansk undersøgelse, at der ikke er den sammenhæng.

Vi danskere er et folk af mælkedrankere, osteædere og ymergnaskere. Vi er også et folk, der ligger i den helt forkerte ende af skalaen, når det gælder kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt. Er der en sammenhæng? Det mener Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.

images-5I »Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?« fremlægger de resultatet af en gennemtrawling af den videnskabelige litteratur, og resultatet blev en overraskelse: Der er resultater af forskning – som vel at mærke ikke er sponsoreret af mejeriindustrien på den ene eller anden måde – fra anerkendte institutioner og offentliggjort i anerkendte tidsskrifter, der viser, at mælk er meget mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner.

Der er ikke tvivl om, at bogen vil få sundhedsmyndigheder og mange læger og andre i sundhedsvæsnet op i det mørkerøde felt. Men alle, der uhildet vil sætte sig ind i den fremlagte dokumentation, må erkende, at selvom mælk er rigtig sundt for kalve, så gælder det ikke for mennesker.

»Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?« er skrevet, så alle kan læse den, og heldigvis behøver almindelige mennesker ikke vente på lægerne, før de tager deres forbrug af mælk og mælkeprodukter op til overvejelse. Det er en bog, man bør læse, før man næste gang sætter tænderne i en ostemad eller drikker et glas mælk.

se mere her >

 

Mælk er farligt

Ifølge en ny bog er mælk direkte sundhedsskadeligt. Forfatterne går så vidt som til at sige, at mælk er skyld i alle livsstilssygdomme. Påstanden afvises af myndigheder og forskere.

mælk2-300x300

  • Allergi: Spædbørn kan udvikle allergi pga. proteinstofferne kasein og beta-laktoglobuin, der begge findes i komælk, men ikke i modermælk. Begge stoffer er ifølge forfatterne årsagen til, at mange spædbørn har en stor risiko for at udvikle allergi mod komælk.
  • Kræft: Mælken er ifølge forfatterne en ‘hormondrik’, der indeholder op mod 20 forskellige hormoner, hvoraf en del er væksthormoner, der er medvirkende til udviklingen af kræft. Sådanne væksthormoner kan også føre til, at spædbørn får en for høj fødselsvægt.
  • Knogleskørhed: Kost rig på protein, som f.eks. mager ost, belaster kroppen mest med syre. Det er rigtigt skidt for knoglerne.
  • Type 2 diabetes og hjertekarsygdomme: Når visse former for mælk (A1-mælk) udsættes for enzymerne i maven, frigives der morfinlignende stoffer, der kaldes for kasomorfiner. Forfatterne fremhæver, at mælkemorfin virker som et fri radikal og kan virke iltende på forskellige stoffer i organismen. Det kan f.eks. føre til hjertesygdomme, sukkersyge og autisme, mener de.

se mere på Videnskab.dk >

Alternativer

Mælk

Skal du have mælk er der andre alternativer end den usunde komælk.

Rismælk

– Holdbar 2-3 dage i køleskabet. Giver ca. 1/2 liter.

5 dl vand
2,5 dl brune ris (ukogte)

5 dl kogende vand

Hæld de første 5 dl vand i en gryde og bring i kog.
Tilsæt ris og lad simre i ca. 45 min.
Rør 5 dl kogende vand i, og hæld det hele i foodprocessoren.
Blend.
– tilsæt evt. lidt mere vand. Det bliver tykkere, når det afkøles.
Variation: Tilsæt lidt kanel, vanille el. kardemomme sammen med risene.

Hirsemælk

– Giver ca. 6 dl.

1/2 dl hel hirse
2-1/2 dl vand
1/8 tsk salt

1/4 dl fint malede mandler (blendet) el. mandelmel
1/2 tsk sirup el. rørsukker
5 dl vand

Hirse, vand og salt koges i 30-40 min.
Hæld i foodprocessor sammen med mandelmel, sirup og vand. Blend. Tilsæt mere vand til ønsket konsistens.
Afkøl.

Mandelmælk

– Holdbar 3-4 dage i køleskab. Giver knap 1 liter.

3 dl mandler + 3 dl vand – sættes i blød min. 6 timer.
9 dl koldt vand

Hæld opblødningsvandet fra, og blancher* mandlerne.
Blend mandlerne med 9 dl koldt vand.
Hæld gennem en si.
*Blancher: overhæld med kogende vand og smut skrællen af.

For sødere smag: Blend lidt sirup i mælken.

MÆLK

1,3 dl mandler, blancherede
6,3 dl vand
2 dadler, udhulet og hakket

Blendes og sies igennem.

CREME
1,3 dl mandler, blancherede
2,5 dl vand
2 dadler, udhulet og hakket

Blend.

Hyldest til Emil Bier!

Emil Bier bør vælges som Ombudsmand i Danmark, hvis ikke sundhedsminister!

Man kan i stedet for mælk drikke en af de 7 plantemælke der findes på market, Rismælk er min favorit, den er naturlig sød, og smager dejligt med havregryn m.m.
Til risengrød kan jeg anbefale mandelmælk, smager også helt fint, lige som almindelig risengrød
Sundhedsstyrelsen burde fortælle sandheden om mælk
De lande der bliver drukket mest mælk, har den største forekomst af knogleskørhed, f.eks som Danmark og New zealand ja lige netop det som de prøver at sige at mælken er god for
For når et menneske indtager kød/komælk så danner det syre i kroppen, og kroppen har ikke godt af at danne syre, derfor har kroppen fundet ud af, hvordan den kan neutralisere syren, det gør den ved hjælp af at tage calcium (kalk) og magnesium og fosfat fra knoglerne, der er jo derfor vi har så mange tilfælde af knogleskørhed og kræft.

 

Proteiner

Protein uden kød

Mange overvægtige bliver fortalt, at de skal spise mere/meget protein – ofte i form af mere kød eller andre animalske fødevarer – hvilket blot skader deres helbred og på sigt forværrer deres vægtproblemer.

Proteiner er livsvigtige stoffer, der findes i næsten al mad, du spiser. Proteinerne i din kost bliver især brugt til at opbygge og reparere kroppens celler. Dine muskler, din hud, dine knogler, dine negle – og alt det andet din krop består af – er i stor udstrækning opbygget af protein.

De fleste mennesker får rigeligt protein i kosten. Men nogle ganske få overvægtige spiser så ensidigt, at de får for lidt.

De fødevarer, der indeholder mest protein, er nødder, mandler, frø, bælgfrugter (bønner og ærter) samt animalske fødevarer – altså kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter.

Tre gode grunde til at få nok protein i din kost:

  1. Det kræver mere energi for kroppen at fordøje, optage og udnytte protein end fedt og kulhydrater. Derfor vil den samme mængde kalorier i form af protein sandsynligvis fede en smule mindre end kalorier fra fedt og kulhydrater
  2. Protein mætter mere pr. gram end både fedt og kulhydrat
  3. Nok protein i kosten er med til at sikre, at det ikke er muskler, du mister under slankekuren. Du ønsker at smide overflødigt fedt – ikke muskler (det er dog uhyre sjældent et problem i praksis, da stort set alle mennesker i de civiliserede lande får nok eller for meget protein)

Af ovennævnte grunde anbefaler nogle kostvejledere som sagt, at overvægtige spiser mere kød.

Men det er en stor fejl!

Hvis du ønsker at tabe dig på en sund måde, er de proteinrige kategorier af fødevarer langt fra lige gode.

Animalske fødevarer øger risikoen for flere af de såkaldte civilisationssygdomme, herunder sukkersyge, hjertekarsygdomme, gigt og kræft. Spiser du kød og andre animalske fødevarer, så hold dig til moderate mængder og spis så magert som muligt.

Nødder og frø er sunde, men indeholder meget fedt. Sundt fedt ganske vist, men det bliver let for meget, så længe du ønsker at tabe dig. Spis kun små mængder mandler, nødder og frø.

Det er langt sundere at få dit behov for protein dækket ved at spise vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske fødevarer, så prøv gradvist at erstatte kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter med vegetabilske fødevarer.

Alle fødevarer indeholder protein, ikke kun kød og animalske fødevarer, som nogle mennesker tror. Det er derfor næsten umuligt at komme til at mangle protein, blot kosten er nogenlunde fornuftig.

I forhold til kalorieindholdet indeholder grøntsager lige så meget protein som kød. Det er altså ikke det grønne, du skal spare på, hvis du er nervøs for, om du får nok protein.

Spar på de tomme kalorier (altså sukker, hvidt brød, sodavand, olie mv.) og spis masser af grøntsager – suppleret med andre vegetabilske fødevarer.DSC08766-300x300

Mange slankekure og kostvejledere har i de senere år anbefalet, at overvægtige spiser mere protein og mindre kulhydrat. Men det er både meget usundt og en dårlig slankekur. Fx har en svensk undersøgelse vist øget dødelighed som følge af en proteinrig/kulhydratfattig kost(1).

Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens start var i alderen 30 – 49 år, blev gennemgået for en 12-årig periode. Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein, og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var dødeligheden blandt kvinderne.

For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 repræsenterede det højeste og 10 det laveste indtag at kulhydrat – steg dødeligheden med 5 %. På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.

Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig: En kost der er fattig på kulhydrat og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga. hjerte-kar-sygdomme.

Det passer meget godt med, at undersøgelser viser, at vegetarer er slankere og sundere end kødspisere.

Fx viste en undersøgelse, der inkluderede 55.459 kvinder, at de kvinder der spiser lidt eller intet kød, er mindre tilbøjelige til at være overvægtige sammenlignet med kødspisere. De kvinder, der sagde de var vegetarer eller veganere, vejede generelt mindre end kødspisere, og var mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller fede (2).

Gruppen af vegetarer inkluderede både kvinder, der ikke spiste kød, fjerkræ, fisk eller æg, men mejeriprodukter, samt kvinder der sagde, at de af og til spiste fisk eller æg. Gruppen af veganere indtog ingen animalske fødevarer, heller ikke mælk og mejeriprodukter.

De kvinder, der var veganere, var 2/3 mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller fede, mens de kvinder der var vegetarer eller næsten vegetarer var ca. halvt så tilbøjelige til at være overvægtige sammenlignet med kødspisere.

Dette gjaldt endog selv om andre faktorer som alder, motion og den totale indtagelse af kalorier blev taget med i betragtning.

Derfor konkluderede forskerne bl.a., at det kan hjælpe overvægtige at erstatte nogle af de animalske fødevarer, de spiser, med vegetabilske fødevarer.

En anden undersøgelse har for nylig vist, at jo mere kød kvinderne spiste, desto højere var deres fedtprocent. Kvinder som spiser meget kød er tilbøjelige til at veje mere, end kvinder der ikke gør (3).

I studiet blev kvinderne delt op i tre grupper efter hvor meget kød de spiste. Undersøgelsen viste:

  • Mere end halvdelen (52,8 %) af de kvinder der spiste meget kød var fede (de havde mere end 35 % kropsfedt)
  • 37,3 % af kvinderne, der indtog moderate mængder kød, var fede
  • Kun 18,6 % af kvinderne der kun spiste lidt kød var fede.

Forskerne pointerer, at vegetarer og semi-vegetarer (mennesker der spiser vegetarisk det meste af tiden) konsekvent har vist sig at være slankere end kødspisere.

Eftersom alle sunde fødevarer indeholder protein, vil en sund og varieret kost – der består af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bønner og nødder, samt ingen eller kun få tomme kalorier – helt naturligt indeholde nok protein.

Du kan naturligvis sagtens spise kød og andre animalske fødevarer og alligevel tabe dig, men begræns din indtagelse af animalske fødevarer så meget som muligt, og vælg i stedet hovedsageligt de sunde fødevarer.

Kombucha te

Kombucha te har været kendt under forskellige navne, som Svampen, japonicas, tesvamp, Fungojapon, Kombucha, og Manchurian svampete med mere. Den første registrerede anvendelse af Kombucha te var i det Kinesiske kejserrige under Tsing Dynastiet, 221 f.kr.  Den blev omtalt som ” lægemidlet der fører til udødelighed”, ” Guddommelig Tsche (ånd).”

2013-05-25-08.36.31-300x400

Kombucha

Kombucha-svampen er ikke en egentlig svamp, men en struktur af cellulose, som opbygges af forskellige mikroorganismer, svampe og bakterier, der lever i symbiose med hinanden – det vil sige, gensidigt udnytter eller har glæde af hinandens eksistens. Samspillet mellem de forskellige mikroorganismer er vigtig for kombucha-svampens trivsel – havde en eller flere af mikroorganismerne ikke været til stede ville kombucha-svampen svinde ind og til sidst gå til grunde.
Kombucha te er en lidt sur, sprudlende drik, du selv kan fremstille i dit eget køkken. Det kræver kun en kombucha kultur, et te brev og 70 gram sukker pr. liter vand.  Brugere af drikken beskriver mange fordele,  herunder forbedret fordøjelse, appetitregulering og øget energi.  Men skeptikere hævder, at disse fordele ikke er bevist af medicinske undersøgelser, og at bakterierne i bryggen kan være farlige.

Især lægerne er imod drikke. Onde tunger siger at årsagen er at det holder patienter væk fra lægen.

Der er sundhedsmæssige fordele, der kan tilskrives Kombucha te, herunder stimulering af immunsystemet, forebyggelse af kræft og forbedringer i både fordøjelsen og leverfunktionen. Men fordi der ikke er undersøgelser der dokumenterer, at det Kombucha te, der er årsagen må brugerne selv gøre gøre op med sig selv, om man vil drikke det.

Kombucha svampe

Man kan starte med at brygge Kombucha derhjemme, hvis man får fat i en “svamp”, også kaldet en SCOBY, hvilket er en forkortelse for Symbiotisk koloni af bakterier og gær. Hvis du ikke kender nogen der har en svamp kan du kan sikkert finde nogen på Google der forærer en kultur væk..

Du starter op med en krukke med en -til 2 liter vand, sort eller grøn te (1 te brev pr. liter vand) og 70 gram sukker pr liter vand sukker.

Dæk med en klud eller noget lignende og sæt det et varmt sted og vente cirka en uge. Teen er klar, når bakterierne har mangedoblet sig, og der er kommet en ny babysvamp (8-12 dage).

Start langsomt og drik kun en halv kop om dagen den første uges tid og forøg langsomt til hvor meget du nu ønsker at drikke. 2- 3 glas om dagen er fint.

For at forhindre urenheder og skadelige stoffer i teen, er du nødt til at være omhyggelig med din forberedelse, så sørg for alt er meget antiseptisk. Det vil sige at de glas du bruger skal være helt rene. Det gælder i øvrigt også dine hænder. ” Og hvis du ser noget mug i flydende i væsken eller på modersvampen, er du nødt til at smide hele partiet ud.

2013-05-25-08.37.55-400x300Denne hjemmeside er kun til orientering. Det er ikke lægelig rådgivning, ej heller er det hensigten at erstatte rådgivning eller opmærksomhed fra lægerne. Kontakt din læge, før du begynder eller foretager ændringer i din kost, til diagnosticering og behandling af skader og sygdom, samt for rådgivning om interaktioner med andet ordineret medicin.

Virkninger

Kombucha er blevet forbrugt i over 3000 år verden over. Det er blevet grundigt undersøgt og anvendt til adskillige medicinske formål i Rusland, Tyskland, Kina og mange andre steder.  Brugere beskriver et væld af helbredende egenskaber. Brugere af Kombucha te hævder at kombucha te er et universalmiddel til en lang række sygdomme, herunder skaldethed, søvnløshed, maveproblemer, gigt, kronisk træthedssyndrom, multipel sklerose, AIDS og kræft. Tilhængerne siger, at Kombucha te kan styrke immunforsvaret og vende aldringsprocessen. Kombucha siges at indeholde antioxidanter, forbindelser, der blokerer virkningen af frie radikaler (aktiverede ilt molekyler, der kan beskadige celler). For folk, der har kræft, hævder fortalerne at te kan forbedre kroppens forsvar (især i de tidlige stadier af kræft) ved at afgifte kroppen og styrke immunsystemet.

2013-05-25-08.36.38-300x400

Når kroppen er blevet afgiftet, hjælper kombucha med at reparere og afbalancere kroppen og kæmpe mod sygdom. Brugere af svampen beretter om efterfølgende virkninger. Disse er naturligvis ikke testet eller godkendt af diverse myndigheder men det afgørende er vel hvad folk kan berette om deres brug af svampen.

  • Virker som et mildt afføringsmiddel, forhindrer forstoppelse.
  • I overgangsalderen reduceres ubehagelige hedeture.
  • Lige efter indtagelsen kan du føle en varm fornemmelse, når teens bestanddele går ind i blodbanen, resulterende i en udskillelse af affaldsstoffer og væske.
  • Du vil bemærke en øget bevægelighed i dine arme og ben samt øget fleksibilitet omkring din talje.
  • Hjælper ved muskulære smerter omkring skuldrene og nakken.
  • Lindrer smerter ved ledbetændelse.
  • Lindrer bronkitis, astma og hoste i løbet af 2-3 dage.
  • Fjerne rynker og hjælpe til fjernelse af brune pletter (leverpletter) på hænderne. Den virker fugtgørende for huden.
  • Forebygge bestemte typer kræft. I Manchuriet, hvor svampen kommer fra, er der ikke påvist ét tilfælde af kræft. Hver   dag drikker folk teen som en del af et religiøst ritual.
  • Hjælper til slimfjernelse hos børn og voksne.
  • Den renser tyktarmen og galdeblæren.
  • Afhjæper tyktarmsbetændelse, mavekramper og nervøs mave.
  • Den kan sænke kolesterolindholdet og blødgør vener og arterier.
  • Den kan stoppe diarré – forårsaget af infektioner – næsten øjeblikkeligt.
  • Regulerer appetitten og reducerer fedtophobninger og hjælper dermed til vægttab..
  • Den kan hjælpe ved alkohol- og tobaksafvænning. Hjælper med til at reducere alkoholikeres stærke lyst til alkohol
  • Hjælper til mindskelse eller fjernelse af allergiske reaktioner.
  • Anbefales til behandling af nyreproblemer.
  • Det er bevist, at den er god mod grå stær og andre forandringer i hornhinden. Forbedrer synsvidden.
  • Hjælper mod stress og søvnløshed.
  • Bidrager til mere effektiv funktion af leveren.
  • Hjælper til stabilisering af glykosekoncentrationen
  • og forebygger pludseligt fald af blodsukkerkoncentrationen hos diabetikere.
  • Gør håret tykkere og styrker neglene.
  • Den er fremragende til at regulere fordøjelsen.
  • Fjerner filipenser, psoriasis og andre hudproblemer.
  • Hjælper til en sundere fordøjelse.
  • Ved daglig indtagelse vil den fjerne urinstof i løbet af 100 dage.
  • Den har en overraskende effekt på hovedbunden, hjælper til modvirkning af skaldethed, gør håret kraftigere og giver gråt har sin oprindelige farve tilbage.
  • Hjælper mod hovedpine, incl. migræne.
  • Giver bedring i forbindelse med Lupus (hudtuberkulose).
  • Fjerner uro i benene.
  • Kurerer allergi og hoste hos heste.
  • Hjælper mod led og gigtsmerter hos hunde
  • Gør kroppen vital og giver energi, incl. seksuel appetit! Afhjælper impotens.
  • Helbreder candida-infektioner

Du kan søge på Google, der findes et utal af sider der skriver om Kombucha virkninger. Jeg fandt denne side http://anonymous3049.wordpress.com/ Du er meget velkommen til at skrive en kommentar om de virkninger du har oplevet ved at drikke Kombucha.

Tilberedning


2013-05-25-08.36.57-300x400Har du fået foræret en svamp så tilberedes den således:

  1. Hæld vand i gryden (ikke aluminium eller kobber) og bring det i kog på komfuret.
  2. Hæld ca. 70 g hvidt sukker (Hvis du vil lave mere end 1 liter er det 70 g. pr. liter vand) i vandet  og rør indtil sukkeret er opløst fuldstændigt. Hvis du bruger honning, skal den tilsættes når teen er afkølet.
  3. Når vandet koger flytter du gryden fra komfuret og kommer følgende i teen ( vil du lave mere end 1 liter så tilsæt 1 tepose (2 gram)  pr. liter vand ):
  4.  Sædvanlig te eller grøn te: 1 – 2 tsk. (1 tsk. = 5 g) eller 1 tepose 
      • Urtete: 2 tsk. 
      • Trækker i 15 minutter.
  5. Si teen gennem en si eller tag teposen op af vandet.
  6. Lad teen køle ned ca. 20° – 30° C.
  7.  Fyld teen i en glas-, porcelæn- eller lerbeholder.
  8.  Tilsæt ca. 10 % færdig Kombuchadrik. Hvis du vil lave mere end 1 liter så tilsæt 1. dl. pr liter
  9.  Læg Kombucha-svampen ned  i væsken.
  10. Tildæk åbningen med et viskestykke, linnedklæde, børneble eller et papirs-lommetørklæde.
  11. Sæt et gummibånd omkring.!
  12. Sæt beholderen på en rolig, varm plads. Frisk luft og varme er vigtig. Lys er ikke nødvendig, stærkt sollys skader.
  13. Pause på 8 til 12 dage, ….. så  fortsætter du sådan:
  14. Tag svampen op med rene hænder, læg den i en glas- eller porcelænsbeholder og dæk til.
  15.  Fyld den færdige Kombucha-drik gennem en si på flasker. Levn cirka 10 % færdig drik (gærsats)  til en ny proces, eller hæld den efterfølgende tilbage i den rengjorte beholder (se punkt 13.)
  16. Opbevar flaskerne køligt, hvis du ikke vil begynde at drikke teen straks.
  17. Vask svampen forsigtigt under rindende koldt eller lunkent vand, før du lægger den tilbage i gærbeholderen. Gærsatsen kan blive i gærbeholderen. Tøm denne gærsats  ud cirka hver fjerde uge og skyld beholderen med varmt vand.
  18. Nu kan du starte en ny gæringsproces.

Begynd igen ved punkt 1.

Mælk og insulin

Hvis du i stedet spiser 300 gram grønsager om dagen kan du undlade insulin.

DTUs Fødevareinstitut: Ren mejeripropaganda.

Fortæller ensidigt at mejeriprodukter er sunde, det er ren propaganda.

Er DTUs fødevareinstituttet betalt af landbruget ?

sakset fra Emil Bier

Mælk og dårlige knogler
Mælk og dårlige knogler
DTUs fødevareinstitut ser ud til at være en ren utroværdig propagandacentral for mejerierne:

Danske forskere har længe sagt at tobaksrygning/alkohol er vores største svøbe, men de har glemt at mælkefedt giver ca 8 x større dødelighed i lande med højt indtag af mælkefedt i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(WHO statistik: J. Internal Med 1989, 225 Suppl 1 39 – 44).

At danske forskere fremkommer med en rapport som konkluderer at man skal have 2 – 3 portioner mælk, mælkeprodukter, ost svarende til 1/4 – 1/2 liter mælk virker utroværdigt, idet mejeriprodukter netop indeholder mættet fedt- mælkefedt. Nedenstående rapport har netop denne konklusion (side 70).

I en rapport benævnt “Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter, ost i Danmark 2010? af DTUs fødevareinstitut og gengivet i mindst 33 forskellige medier er næsten alle konklusioner og referencer vildledende og i strid med litteraturen. Der er tale om et rent propagandaskrift som fremstiller mælk som et sundt levnedsmiddel. Man har simpelthen glemt , udeladt og forvrænget de fleste resultater, så de fleste resultater fra verdenslitteraturen slet ikke ses benyttet – hvis de går imod instituttets industri opfattelse af mælk mv. En af rapportens forfattere, Anne Marie Beck, anbefaler således undervægtige at indtage sødmælk og snyde lidt ved at hælde fløde i sovsen (24.11.2003, Mejeriforeningens, seminar).

download-3Fødevareinstituttet siger at ost er sundt – det er ukorrekt

I fødevareinstituttes konklusion står der at mælk og ost er en integreret del af dansk madkultur og et fornuftigt islæt i kosten. Man skriver at et lavere indtag af mælk end 250 ml giver risiko for utilstrækkeligt indtag af kalcium. Men glemmer at berette at DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud fordi vi indtager for meget protein herunder mælke og kød produkter.Man opfatter mælkeprotein som et godt næringsstof, selvom mælkeprotein, ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender. Når noget er negativt som mættet fedt – omtaler rapporten det fx således: “Men mælk og ost er også væsentlige bidragydere til mættet fedt og transfedtsyrer” (konklusionen side 69).

Selvmodsigende rapport om knogleskørhed

Man beskriver mælk og ost som vigtige kilder til energi, protein og fedt. Og man beskriver at mælk og ost er væsentlige kilder til et iøvrigt lavt indtag af transfedtsyrer – samtidig med at man i tabellen skriver at transfedtsyreindholdet fra ost og fedt udgør 48 % af alle transfedtsyrer man indtager med kosten !(Side 12). Man glemmer at der er en direkte sammenhæng mellem animalsk fedt (mælkefedt og kødfedt) og dødelighed. Således har DK ca 23 x højere risiko for brystkræftdødelighed end El Salvador (“The China Study”, side 85). Og da mælke og kødprodukter indeholder mættet fedt er det nok en svær opgave at fortælle befolkningen at det er sunde fødevarer, idet også proteinerne giver knogleskørhed og at ost er det mest knoglebeskadigende fødevare man kender det giver mest syre til kroppen og syreindholdet i blodet gør blodet så surt at for hver gram animalsk protein man indtager taber man ca 1 mg calcium. De lande der indtager mindst animalsk protein er også de lande der har den laveste risiko for knoglebrud, DK har således den 4 højeste risiko for knoglebrud ud af 33 lande med al den mælk og ost vi konsumerer. Danske læger anbefaler ost mod knogleskørhed selvom ost er den fødevare der giver mest knogleskørhed – har højst PRAL værdi – en værdi for syreproduktion. Fødevarestyrelsen har nægtet at svare på hvorfor vi har en så høj risiko med al den ost og mælk vi konsumerer og hvorfor de anbefaler ost og mælk – mod knogleskørhed! Man nævner ikke med eet ord at mættet fedt er den største faktor for dødelighed her i landet idet det giver kræft og hjertesygdomme og ca 80 andre sygdomme se “No milk” på nettet.Hvis man indtager grøntsager og særlig spinat kan man modvirke syren i kroppen.

En hollandsk forsker, D. Kromhout konkluderer at en diæt med lavt indhold af mættet fedt (kød og mælkefedt) og transfedtsyrer nedsætter risikoen for hjertesygdomme. ((Pub Health Nutr. 2001, april 4, 2b 441 – 57).

Man bliver sundere ved at undgå mælk og mejeriprodukter

En gennemgang af verdenslitteraturen af Amy Lanou, i afdelingen for Health og Welness, universitetet i North Carolina hedder det:
at knogleskørhedsrisikoen er størst i lande der indtager mest kalk, mælkeprodukter og animalsk protein.
at mælkeprodukter ikke ser ud til at hjælpe på knoglebruds risiko
at man får prostatakræft og æggestokke kræft og autoimmune sygdomme af mælk og mejeriprodukter
at man bliver sundere hvis man undgår mælk og mejeriprodukter
(Am Clin Nutr 2009;89, suppl 1638S – 42S)

Jeg gennemgår her nogle af de misinformationer fødevareinstituttet bringer i deres propaganda. Noget tyder på at deres sprogbrug fx ordet myter – kommer direkte fra mejerierne som anvender samme ordvalg når de skal beskrive deres version af virkeligheden.

Fødevareinstituttes usandheder:

1.
Om prostatakræft hedder det at der er op til 2,2 gange risiko for denne kræfttype ved indtag af mejeriprodukter , men det er ikke korrekt der er op til ca 100 gange større risiko for prostatakræft ved højt indtag af mælk (Int. J.Cancer 98,262,- 267, 2002).

2.
Om endetarmskræft mener det statsbetalte fødevareinstitut at der er en nedsat risiko (side 69), men de glemmer at der er ca 8 gange større risiko i en oversigt over 28 lande og deres indtag for at dø af endetarmskræft.( Nutr. and Cancer 55,(2), 151-156, 2006).

3.
Om metabolisk syndrom, blodtryk, sukkersyge, lipid(fedt) sammensætning fremgår det af fødevareinstituttets “information at risikoen for metabolisk syndrom er ca 0,8 x ved indtag af mejeriprodukter – altså en lavere risiko, mens der i litteraturen er refereret op til 30 x risiko ved højt indtag af mælk (Diabetes Care 14, 1991, 1081 – 83).

4.
Om hjertesygdomme ses gennemsnitligt ingen sammenhæng mellem mejeriprodukter og sygelighed, mens der i litteraturen er beskrevet en ca 9 gange større dødelighed ved højt indtag af mælkeproteiner (Finland) i forholdet til lande med lavt indtag (Japan).(Int. J Cardiology, 33, 1991, 191 – 198.)

5.
Man skriver at det er en myte at proteiner gør blodet surt. “Ingen fødevarer kan ændre kroppens overordnede syre base balance, selvom pH godt kan variere lokalt i fæces og urin”. Men der er en direkte sammenhæng mellem indtag af animalsk protein i mange lande og frakturrisiko og de lande der får mindst protein (syre) har op til 200 gange lavere risiko for frakturer – knoglebrud (Calcif tissue 1992, 50, 14 – 18).) Der findes mange beskrivelser i litteraturen af de mekanismer der gør blod surt ved højt indtag af proteiner (aminosyrer) – men man mener det modsatte på DTUs fødevareinstitut! I en tysk undersøgelse anbefales der at man indtager mindre kød ,ost ,mælk, æg, fisk, brød og spiser flere grøntsager for at gøre blodet mere basisk – det beskytter skelettet, mens den første fødevaregruppe er med til at opløse skelettet (PRAL er et udtryk for syre /baseindhold i fødevarer). (Pub Health Nutr. 2008, Mar, 11 (3) 300 – 6). Desuden skriver man at “et lavt indtag af mejeriprodukter muligvis medfører en øget risiko for frakturer”, men fødevareinstituttet skylder os en forklaring på at netop mejerivarer – ost – har den højeste PRAL værdi (syretal) og disse fødevarer giver maksimal opløsning af skelettet, mens spinat og grøntsager giver baseoverskud. Jo flere planteproteiner man spiser i forholdet til animalsk protein (mælke og kødprotein) jo lavere risiko har man for hoftebrud ( Hvad er det du drikker, 2010, side 43). Proteiner gør blodet surt, men kan neutraliseres fra kalcium i skelettet. (American Journal of Clinical Nutrition, 1995; 61 (4) ).

6.
Man kan ikke se nogen sammenhæng mellem indtag af mejeriprodukter og sklerose: “man kan ikke konkludere vedrørende multipel sklerose”, mens der er beskrevet en ca 200 større risiko for højt indtag af komælk og sklerose (Neuroepidemiology,1992, 304 – 12) eller (“the China Study” side 197).

7.
Man skriver at mejeriprodukter giver ringere risko for diabetes, men glemmer at Finland har ca 15 gange så høj risiko for diabetes som Japan idet indtaget af mælk (gram A1 betakasein) og diabetes ser ud til at følges ad jo mere mælk jo mere diabetes ( Hvad er det du drikker? 2010, side 51).

8.
I rapportens konklusion kan man ikke finde nogen konklusion på om mælk skaber æggestokkræft. Man har glemt at der i en oversigt over 32 lande er ca 5 gange lavere risiko for denne kræftform hos lande der drikker lidt mælk. (Am J. Epidemiol. Vol 130, no 5 1989 904 -909)

10. Mælk øger risikoen for tidlig pubertet. (Medical Hypoteses, 72, 2009, 631 -639)

Sammenfattende kan kan konkludere at fødevareinstituttet har filtreret næsten alle negative referancer om mejeriprodukter væk. Man taler ikke om PRAL, men afviser – i en faktabox – at animalske proteiner giver syreoverskud. Man kommer til positive resultater i næsten alle tilfælde og glemmer underdriver og selekterer så det passer ind i mejerisektorens krav en sektor der nok bidrager væsentligt til instituttets økonomi.

Man glemmer at dødeligheden i 40 lande er direkte sammenhængende med indtag af mælk. (Cirkulation, 1993, 88, 2771- 2779).Således er dødeligheden over 5 gange større i Finland end i Frankrig og mælkeindtaget er da også betydlige lavere i Frankrig – man glemmer at virkeligheden ikke skabes ude på en fødevarebetalt institut.

Man kan ikke finde særlig gavnlige eller skadelige stoffer i mælk (konklusion side 70). Man har ikke fundet ud af at mættet fedt (mælke og kødfedt) slår de fleste danskere ihjel. Man kender ikke noget til at Danmark har den højeste risiko for testikelcancer ud af 10 lande (Environ Health Perspectives vol 104 suppl 4 aug 1996 741 – 803) og man har ikke identificeret eet stof som er skadeligt som førnævnte artikel er fuld af.

images-5Man glemmer hovedbudskabet : at mættet fedt øger dødeligheden væsentligt, det omtaler fødevareinstituttet ikke med eet ord. Men man fortæller at alle de stoffer der findes i mælk er uskadelige, man glemmer blødgørere, dioxin, mættet fedt, østrogener, transfedtsyrer, allergi, laktose intolerance, mad cow syndrom, pesticider etc. se fx “No Milk” hvis du vil vide mere. Man fortæller ikke at man kan undgå ca 98 % af alle fedtopløselige gift stoffer som dioxin, blødgørere mv ved at spise vegetarisk mad i modsætning til kød og mælkeprodukter.

Det er for dårligt at et statsbetalt institut lader sig spænde for mælkeindustriens propagandavogn – den med en halv liter mælk om dagen kunne blive fulgt op med information hvorfor DK har en ekstrem høj risiko for knoglebrud – men det ville måske ødelægge lidt at skrønen med at mælk er sundt og hvem vil det?