Dårlig betaling

Forleden da dristede jeg mig til at handle i Føtex. Ikke fordi det er et sted jeg jævnligt kommer, men fordi jeg var hos tandlægen som deler parkeringsplads med Føtex.
Jeg fik fyldt kurven med det jeg manglede, hovedsagelig grønsager og nåede frem til kassen for at betale. Jeg hev iPhonen frem for at betale da kassedamen fortalte mig at de ikke længere tog imod Mobilepay og den nye løsning der skulle erstatte denne var ikke klar endnu.
Dybt utilfredsstillende syntes jeg når jeg nu bevist kun går efter butikker, hvor det er muligt at betale med telefonen.
Jeg skrev til Føtex på Facebook og fik det intetsigende svar: ” Det er korrekt, at vi lancerer mobilbetaling med et digitalt dankort i år, hvilket betyder, at vi ikke forventer at kunne modtage betaling med MobilePay – medmindre Nets og MobilePay bliver enige om en fælles løsning, som vi naturligvis vil byde velkommen og være åbne over for”
Hvad fanden i helvedet rager det os kunder, for at sige det rent ud at MobilePay og Nets ikke kan blive enige. Det er forretningens opgave at sørge for at deres kunder er tilfredse ikke at drive politik.
At Føtex så vælger NETS, det selskab, som har næsten-monopol på betalinger i Danmark, da det driver Dankort og NemID, meddelte at det kom ud af 2016 med et underskud på 584 millioner kroner. Årsagen: Særlige udgifter ved sidste års børsintroduktion..
I den børsintroduktion, hvor de øverste 70 medarbejdere ragede to milliarder kroner til sig i bonusser. Bo Nilsson, den nye administrerende direktør, scorede alene en halv milliard kroner.
Og det skal vi forbrugere så betale når vi handler i Føtes og andre butikker der væger Nets løsning.

se også hvad David Trads skriver i Jyllands-Posten

Reklamer

Falck; Falck reder alt

Ind af døren dumper et brev fra Falck, hvor jeg har haft abonnement i næsten 40 år.
I brevet står der at Falck har ændret mit abonnement som jeg ønskede og vedlagt en ny kontrakt.
Den oprindelige kontrakt er fra juli og gælder et år frem og koster 3452,82 (2 biler, kørsel til skadestue mv.).
Dette undrede mig en del da jeg ikke har ønsket at ændre på noget som helst og heller ikke har kontaktet Falck desangående. Værre var at den ene bil ikke var med i den nye kontrakt. Der var vedlagt en check på for meget indbetalt på 774 kr.
Jeg ringede til Falck Service og forelagde dem problemet. Her kunne de godt se at noget var gået galt og lovede at ændre på dette.
Kort tid efter fik jeg tilsendt en ny kontrakt og lidt efter endnu en. Ved gennemgang af disse opdagede jeg, at godt nok havde jeg fået den slettede bil tilbage men til gengæld så vidt jeg kan se var prisen steget 1500 kroner mere.
Men jeg ønskede ikke nogen ny dyrere kontrakt for resten af perioden, jeg ønskede at Falck lever op til den aftale jeg har betalt i juli.
img_0020Jeg mailede til Falck hvor jeg anførte dette. Efter 1 døgn uden svar ringede jeg igen. Her fik jeg fat i en der ikke ville have med sagen at gøre da det ikke var ham jeg havde talt med første gang. Men han oplyste mig, at de havde modtaget min e-mail og jeg ville høre nærmere snarrest.
Det var så i går og jeg har intet hørt.
Hvor svært kan det være. Jeg vil tro at Falck har byttet om på abonnementnummeret mellem mig og en anden kunde og ændret en forkert kunde.

Hvorfor pokker kan Falck så ikke bare straks ændre abonnementet tilbage som det var? Det er da vigtigt for kunderne at sådanne ting er i orden, så de hved hvor de står hvis uheldet er ude.
Og når rette vedkommende læser dette skal i ikke komme med forslag om at jeg igen skal ringe til kundeservice. Det har jeg brugt rigeligt tid på. Der er en pokkers lang ventetid, hver gang.
Så jeg vil opfordre Falck til straks at ændre mit abonnement som det var inden i begyndte på egen foranledning at ændre på det.
I øvrigt har jeg haft brug for Falck 2 gang de sidste 10 år, hvor min bil skulle fragtes 15 kilometer til værksted. Så kan man jo begynde at regne på hvad i har tjent på det.

Kombucha te

Kombucha te har været kendt under forskellige navne, som Svampen, japonicas, tesvamp, Fungojapon, Kombucha, og Manchurian svampete med mere. Den første registrerede anvendelse af Kombucha te var i det Kinesiske kejserrige under Tsing Dynastiet, 221 f.kr.  Den blev omtalt som ” lægemidlet der fører til udødelighed”, ” Guddommelig Tsche (ånd).”

2013-05-25-08.36.31-300x400

Kombucha

Kombucha-svampen er ikke en egentlig svamp, men en struktur af cellulose, som opbygges af forskellige mikroorganismer, svampe og bakterier, der lever i symbiose med hinanden – det vil sige, gensidigt udnytter eller har glæde af hinandens eksistens. Samspillet mellem de forskellige mikroorganismer er vigtig for kombucha-svampens trivsel – havde en eller flere af mikroorganismerne ikke været til stede ville kombucha-svampen svinde ind og til sidst gå til grunde.
Kombucha te er en lidt sur, sprudlende drik, du selv kan fremstille i dit eget køkken. Det kræver kun en kombucha kultur, et te brev og 70 gram sukker pr. liter vand.  Brugere af drikken beskriver mange fordele,  herunder forbedret fordøjelse, appetitregulering og øget energi.  Men skeptikere hævder, at disse fordele ikke er bevist af medicinske undersøgelser, og at bakterierne i bryggen kan være farlige.

Især lægerne er imod drikke. Onde tunger siger at årsagen er at det holder patienter væk fra lægen.

Der er sundhedsmæssige fordele, der kan tilskrives Kombucha te, herunder stimulering af immunsystemet, forebyggelse af kræft og forbedringer i både fordøjelsen og leverfunktionen. Men fordi der ikke er undersøgelser der dokumenterer, at det Kombucha te, der er årsagen må brugerne selv gøre gøre op med sig selv, om man vil drikke det.

Kombucha svampe

Man kan starte med at brygge Kombucha derhjemme, hvis man får fat i en “svamp”, også kaldet en SCOBY, hvilket er en forkortelse for Symbiotisk koloni af bakterier og gær. Hvis du ikke kender nogen der har en svamp kan du kan sikkert finde nogen på Google der forærer en kultur væk..

Du starter op med en krukke med en -til 2 liter vand, sort eller grøn te (1 te brev pr. liter vand) og 70 gram sukker pr liter vand sukker.

Dæk med en klud eller noget lignende og sæt det et varmt sted og vente cirka en uge. Teen er klar, når bakterierne har mangedoblet sig, og der er kommet en ny babysvamp (8-12 dage).

Start langsomt og drik kun en halv kop om dagen den første uges tid og forøg langsomt til hvor meget du nu ønsker at drikke. 2- 3 glas om dagen er fint.

For at forhindre urenheder og skadelige stoffer i teen, er du nødt til at være omhyggelig med din forberedelse, så sørg for alt er meget antiseptisk. Det vil sige at de glas du bruger skal være helt rene. Det gælder i øvrigt også dine hænder. ” Og hvis du ser noget mug i flydende i væsken eller på modersvampen, er du nødt til at smide hele partiet ud.

2013-05-25-08.37.55-400x300Denne hjemmeside er kun til orientering. Det er ikke lægelig rådgivning, ej heller er det hensigten at erstatte rådgivning eller opmærksomhed fra lægerne. Kontakt din læge, før du begynder eller foretager ændringer i din kost, til diagnosticering og behandling af skader og sygdom, samt for rådgivning om interaktioner med andet ordineret medicin.

Virkninger

Kombucha er blevet forbrugt i over 3000 år verden over. Det er blevet grundigt undersøgt og anvendt til adskillige medicinske formål i Rusland, Tyskland, Kina og mange andre steder.  Brugere beskriver et væld af helbredende egenskaber. Brugere af Kombucha te hævder at kombucha te er et universalmiddel til en lang række sygdomme, herunder skaldethed, søvnløshed, maveproblemer, gigt, kronisk træthedssyndrom, multipel sklerose, AIDS og kræft. Tilhængerne siger, at Kombucha te kan styrke immunforsvaret og vende aldringsprocessen. Kombucha siges at indeholde antioxidanter, forbindelser, der blokerer virkningen af frie radikaler (aktiverede ilt molekyler, der kan beskadige celler). For folk, der har kræft, hævder fortalerne at te kan forbedre kroppens forsvar (især i de tidlige stadier af kræft) ved at afgifte kroppen og styrke immunsystemet.

2013-05-25-08.36.38-300x400

Når kroppen er blevet afgiftet, hjælper kombucha med at reparere og afbalancere kroppen og kæmpe mod sygdom. Brugere af svampen beretter om efterfølgende virkninger. Disse er naturligvis ikke testet eller godkendt af diverse myndigheder men det afgørende er vel hvad folk kan berette om deres brug af svampen.

  • Virker som et mildt afføringsmiddel, forhindrer forstoppelse.
  • I overgangsalderen reduceres ubehagelige hedeture.
  • Lige efter indtagelsen kan du føle en varm fornemmelse, når teens bestanddele går ind i blodbanen, resulterende i en udskillelse af affaldsstoffer og væske.
  • Du vil bemærke en øget bevægelighed i dine arme og ben samt øget fleksibilitet omkring din talje.
  • Hjælper ved muskulære smerter omkring skuldrene og nakken.
  • Lindrer smerter ved ledbetændelse.
  • Lindrer bronkitis, astma og hoste i løbet af 2-3 dage.
  • Fjerne rynker og hjælpe til fjernelse af brune pletter (leverpletter) på hænderne. Den virker fugtgørende for huden.
  • Forebygge bestemte typer kræft. I Manchuriet, hvor svampen kommer fra, er der ikke påvist ét tilfælde af kræft. Hver   dag drikker folk teen som en del af et religiøst ritual.
  • Hjælper til slimfjernelse hos børn og voksne.
  • Den renser tyktarmen og galdeblæren.
  • Afhjæper tyktarmsbetændelse, mavekramper og nervøs mave.
  • Den kan sænke kolesterolindholdet og blødgør vener og arterier.
  • Den kan stoppe diarré – forårsaget af infektioner – næsten øjeblikkeligt.
  • Regulerer appetitten og reducerer fedtophobninger og hjælper dermed til vægttab..
  • Den kan hjælpe ved alkohol- og tobaksafvænning. Hjælper med til at reducere alkoholikeres stærke lyst til alkohol
  • Hjælper til mindskelse eller fjernelse af allergiske reaktioner.
  • Anbefales til behandling af nyreproblemer.
  • Det er bevist, at den er god mod grå stær og andre forandringer i hornhinden. Forbedrer synsvidden.
  • Hjælper mod stress og søvnløshed.
  • Bidrager til mere effektiv funktion af leveren.
  • Hjælper til stabilisering af glykosekoncentrationen
  • og forebygger pludseligt fald af blodsukkerkoncentrationen hos diabetikere.
  • Gør håret tykkere og styrker neglene.
  • Den er fremragende til at regulere fordøjelsen.
  • Fjerner filipenser, psoriasis og andre hudproblemer.
  • Hjælper til en sundere fordøjelse.
  • Ved daglig indtagelse vil den fjerne urinstof i løbet af 100 dage.
  • Den har en overraskende effekt på hovedbunden, hjælper til modvirkning af skaldethed, gør håret kraftigere og giver gråt har sin oprindelige farve tilbage.
  • Hjælper mod hovedpine, incl. migræne.
  • Giver bedring i forbindelse med Lupus (hudtuberkulose).
  • Fjerner uro i benene.
  • Kurerer allergi og hoste hos heste.
  • Hjælper mod led og gigtsmerter hos hunde
  • Gør kroppen vital og giver energi, incl. seksuel appetit! Afhjælper impotens.
  • Helbreder candida-infektioner

Du kan søge på Google, der findes et utal af sider der skriver om Kombucha virkninger. Jeg fandt denne side http://anonymous3049.wordpress.com/ Du er meget velkommen til at skrive en kommentar om de virkninger du har oplevet ved at drikke Kombucha.

Tilberedning


2013-05-25-08.36.57-300x400Har du fået foræret en svamp så tilberedes den således:

  1. Hæld vand i gryden (ikke aluminium eller kobber) og bring det i kog på komfuret.
  2. Hæld ca. 70 g hvidt sukker (Hvis du vil lave mere end 1 liter er det 70 g. pr. liter vand) i vandet  og rør indtil sukkeret er opløst fuldstændigt. Hvis du bruger honning, skal den tilsættes når teen er afkølet.
  3. Når vandet koger flytter du gryden fra komfuret og kommer følgende i teen ( vil du lave mere end 1 liter så tilsæt 1 tepose (2 gram)  pr. liter vand ):
  4.  Sædvanlig te eller grøn te: 1 – 2 tsk. (1 tsk. = 5 g) eller 1 tepose 
      • Urtete: 2 tsk. 
      • Trækker i 15 minutter.
  5. Si teen gennem en si eller tag teposen op af vandet.
  6. Lad teen køle ned ca. 20° – 30° C.
  7.  Fyld teen i en glas-, porcelæn- eller lerbeholder.
  8.  Tilsæt ca. 10 % færdig Kombuchadrik. Hvis du vil lave mere end 1 liter så tilsæt 1. dl. pr liter
  9.  Læg Kombucha-svampen ned  i væsken.
  10. Tildæk åbningen med et viskestykke, linnedklæde, børneble eller et papirs-lommetørklæde.
  11. Sæt et gummibånd omkring.!
  12. Sæt beholderen på en rolig, varm plads. Frisk luft og varme er vigtig. Lys er ikke nødvendig, stærkt sollys skader.
  13. Pause på 8 til 12 dage, ….. så  fortsætter du sådan:
  14. Tag svampen op med rene hænder, læg den i en glas- eller porcelænsbeholder og dæk til.
  15.  Fyld den færdige Kombucha-drik gennem en si på flasker. Levn cirka 10 % færdig drik (gærsats)  til en ny proces, eller hæld den efterfølgende tilbage i den rengjorte beholder (se punkt 13.)
  16. Opbevar flaskerne køligt, hvis du ikke vil begynde at drikke teen straks.
  17. Vask svampen forsigtigt under rindende koldt eller lunkent vand, før du lægger den tilbage i gærbeholderen. Gærsatsen kan blive i gærbeholderen. Tøm denne gærsats  ud cirka hver fjerde uge og skyld beholderen med varmt vand.
  18. Nu kan du starte en ny gæringsproces.

Begynd igen ved punkt 1.

Hvorfor fanden tatoverer sig?

Jeg fatter ikke ideen

Jeg er fra en tid hvor vi syntes at det kun var mindre begavede, der fyldte deres krop med tatoveringer.

Det ser ud som om det har ændret sig. Efter rockerne begyndte fulgte menigheden efter. Det er måske en slags potens eller hvad ved jeg. Jo mindre personlighed, jo større tatovering

Et svagt selvbillede, der i en narcissistisk kultur finder sin infantile form i kropsdyrkelsen.
Se mig. Jeg har et keltisk firben på underarmen, et tibetansk frugtbarhedstegn i lænden og to såkaldte tribaler, der ikke betyder noget som helst, lige i nakken.

Spørger man hulefolket selv, er svaret som regel, at det handler om »at skille sig ud«.Freak-Tattoos-9-266x400

Jeg har aldrig fattet ideén med tatoveringer. Kunne egentlig godt tænke mig at høre hvorfor folk vælger at få malet sådan noget på kroppen?

Førhen var det jo et signal til omverden at man var en satans karl, enten kriminel eller en sømand der havde sejlet på alle verdens have. Ok, lidt fordomsful måske..:-)

Har set mange gamle rynkede sømænd med deres halv udviskede rynkede tatoveringer, og jeg syntes ærlig talt ikke det er noget kønt syn.

Har i overvejet når i bliver nogle halvgamle rynkerøve? Så står i med en tatovering der hænger i guilander, på en tør og rynket hud? Øv, det må komme til at se forfærdelig ud….

Så jeg er da lidt nysgerrig hvorfor folk vælger en tatovering, og om folk tænker længere end til, at det ser smart ud her og nu?

Farligt

Mange tatoveringsfarver indeholder autolak og printerblæk, smækfyldt med kemikalier og bakterier. Kemikalierne ulmer i kroppen, og faren er, at de skaber en allergisk eksplosion – helt op til 10 år efter tatoveringen

600.000 danskere går rundt med en tatovering. Men de færreste ved, at de også går rundt med en potentiel allergisk bombe i kroppen. Adskillige undersøgelser viser nemlig, at farverne kan indeholde allergifremkaldende og kræftfremkaldende kemikalier, siger DR Kontant

SS brugte det også

Vil I se tatoveringen,” spørger Wilhelm Roes og begynder at tage skjorten af.

På indersiden af venstre overarm står det lille blå B. Hans blodtype, stemplet ind i huden af en SS-læge for 63 år siden, se resten i Information.

Det er farligt at bruge cykelhjelm

Biler kører tættere på cyklister med hjelm

En cyklist med hjelm ser mere erfaren og trafiksikker ud end en cyklist uden hjelm. Derfor kører bilister tættere på cyklister med hjelm, og dermed er de i større fare for at blive kørt ned. Sådan lyder det overraskende budskab fra en undersøgelse.

http://www.b.dk/danmark/cyklister-med-hjelm-lever-farligt

 

mouse_cheese_mouse_trap_helmet_funny_situation_52866_360x640En engelsk undersøgelse viser, at bilister kører tættere på cyklister med cykelhjelm, angiveligt fordi de ser mere professionelle ud end cyklister uden.

Samme undersøgelse viser også, at bilister er tilbøjelige til at give mere plads til kvindelige cyklister, skriver avisen Daily Telegraph.

http://www.b.dk/danmark/hjelme-kan-sende-forkert-signal

En hjelm reddede mit liv!

De følelsesladede påstande fra borgere, som har været udsat for en ulykke eller som kender nogen der har, er farlige i debatten. De bunder i ‘tro’ og ikke ‘viden’.

En fælles oplevelse
Mange som bruger cykelhjelm kan fortælle om et cykelstyrt, de har oplevet, og som har fået dem til at tro at en cykelhjelm ‘reddede deres liv’. Dette er en meget almindelig oplevelse – faktisk meget mere almindelig end det faktiske antal af livstruende ulykker, som barhovede cyklister reelt kommer ud for. Alligevel er der intet bevis for at cykelhjelme redder liv eller forhindrer alvorlige skader for den gennemsnitlige cyklist [1].

F.eks. var den årlige dødsrate for cyklister i Vestaustralien, hvor brug af cykelhjelme har været påbudt siden juli 1992, i gennemsnit 7,6 dødsfald om året. Fra 1993-1997 (efter loven om påbud af brug af cykelhjelm) var gennemsnittet 6,4 dødsfald om året, dvs. et fald på 16 % [2].

Imidlertid viser officielle cykelmålinger, at cykling faldt i Vestaustralien med ca. 30 % i 1990erne netop på grund af cykelhjelm-påbuddet [3]. Andelen af dødsfald i forhold til cyklister på vejene gik derfor op, og ikke ned.

 

Cykelhjelm – Hvorfor ikke

Der er nogen der har travlt med at få os til at bruge cykelhjelm med vage påstande såsom “alle ved, at det er sund fornuft at bære hjelm” og “Undgå hjerneskader”.
Er det muligt, at disse påstande er stærkt overdrevne, og at de ikke afspejles i eksisterende internationale videnskabelige undersøgelser om cykelhjelme? Er det muligt, at den danske befolkning fortjener mere end skræmmekampagner og smagsdommeri?

5oncykel-400x300
Problemet lige nu er at forskning fra hele verden viser at kraftige promovering af cykelhjelme – for slet ikke at nævne et påbud – er skadelige for en cykelkultur. Folk bliver bange og de holder op med at cykle. Nogle steder har oplevet en fald på antallet af cyklister på mellem 20-40%.

En fordobling af antallet af cyklister i en by vil reducere antallet af alvorlige tilskadekomne med en tredjedel. I stedet for at skræmme mennesker væk fra cykling med cykelhjelmkampagner, skal vi have flere folk i sadlen. Der findes rigeligt med videnskabelige beviser på at promovering af cykelhjelme får flere til at lade cyklen stå. Og det betyder færre cyklister og langt flere syge.

Der findes ikke et eneste sted i verden hvor brug af cykelhjelme har reduceret antallet af alvorlige hovedskader.

Hjelmkrav giver dårligere folkesundhed

Påbud om brug af cykelhjelm vil ikke nødvendigvis være positivt, viser forskning.

»Talrige videnskabelige rapporter sætter et stort spørgsmålstegn ved cykelhjelmes sikkerhedsmæssige effekt og dokumenterer, at lovkrav om cykelhjelm får færre til at cykle«, fremhæver trafikrådgiver Thomas Krag i etdebatindlæg i Politiken.

Krag, der er tidligere direktør i Dansk Cyklist Forbund, mener, at »den danske cykelkultur lider af overfokusering på hjelme«.

 

Populære cykelhjelme dumper i sikkerhedstest
To ud af 15 testede hjelme beskytter ikke godt nok mod skader, skriver politiken.

Se mere her >>

Det er sikkert at cykle

Cykelhjelme er ikke så gode, som vi tror

Tidligere forskning har overvurderet cykelhjelmes beskyttende effekt, mener professor. Hjelmene lader nemlig ikke til at mindske risikoen for skader i samme grad som tidligere, og faktisk lader hjelmene til at øge risikoen for nakkeskader.

Flere og flere skolebørn kører rundt med cykelhjelm. Men meget tyder på, at hjelmene ikke er lige så effektive, som forskningen hidtil har vist.

Det mener den trafikforsker Rune Elvik, der er forskningsleder ved Transportøkonomisk Institutt i Oslo og professor ved Aalborg Universitet. skriver videnskab.dk

Det er sikkert at cykle

Du kan lige så godt få det at vide med det samme – du bor i verdens sikreste cykelland. Det har aldrig før været mere sikkert at cykle i Danmark. Du har en større risiko for at få en hovedskade trafikken som fodgænger eller bilist end som cyklist i Danmark. Hvor er kampagnerne for hjelme for disse grupper?Og ifølge data fra Transport Statistics Great Britain 2001 og National Travel Survey 1998-2000 skal du dagligt cykle i 3000 år, før du oplever en ulykke som giver en alvorlig hovedskade eller slår dig ihjel.
girls_learn_to_ride_bike-400x267Og man skal huske at statistikken stammer fra Storbritannien, hvor færre mennesker cykler og der ikke er en sikker, cykelvenlig infrastruktur som vi har i danske byer.

Danmark og Holland har allerede verdens laveste statistikker for cykelulykker pga det høje antal cyklister i de to lande. En hollænder cykler 1019 km om året i gennemsnit og en dansker sidder pænt på baghjulet med 958 km om året. På en tredjeplads finder man Belgien med 327 km om året.

Vores sikkerhedsstatistikker er legendariske og bliver rost verden over. Der undervises simpelthen i vores cykelkultur og sikkerhedsstatistikker på universiteter rundt omrking i verden. Selvfølgelig kan vi gøre en indsats for at sikre cykelstierne endnu bedre. Men som udgangspunkt er det sikkert at cykle i danske byer.

Cykelhjelmkampagnen er plat

Forældre dropper cykelhjelmen og giver børnene dårlige vaner
Meget få forældre bruger cykelhjelm, og det lærer de videre til deres børn, viser ny undersøgelse, skriverdr.dk
Jeg er nu skeptisk over for cykelhjelme og promovering af cykelhjelme. Der findes ingen endegyldige videnskabelig bevis for at cykelhjelmen redder liv eller beskytter hoved mod hjerneskader.

Michael Colville- Andersen skriver på FacebookDebatten om cykelhjelme er kørt af sporet. “Det er hul i hovedet at køre uden cykelhjelm. Fat det dog!”. Et budskab, der gentages igen og igen – i medierne, i offentlige kampagner og hen over middagsbordet. Hvem har ikke hørt om en kollega, der reddede livet ved at køre med cykelhjelm – eller en kusine hvis hjelm flækkede, da hun stødte sammen med en bil?

14163543295_31887bb539_o-259x400Desværre er den hjemlige debat om cykelhjelme præget af en masse følelser og meget lidt videnskab. Mange videnskabelige argumenter skjules eller overdøves af frygten for at komme til skade – og det udnytter bl.a. Rådet for Sikkertrafik, Dansk Cyklist Forbund og Trygfonden i deres kampagner.

Vi er overraskede over, at Rådet for Sikkertrafik kun citerer to norske undersøgelser på deres hjemmeside. Dansk Cyklist Forbund, der i modsætning til Det Europæiske Cyklistforbund taler aktivt for brug af cykelhjelme, citerer slet ingen undersøgelser på deres hjemmeside. På begge sites er der til gengæld god plads til drabelige historier om stakkels cyklister, der er kommet grueligt til skade.”
Jeg finder at cykelhjelmshysteriet snart må tage sin ende.

Jeg har set en undersøgelser, som viser, at at fodgængere er 1,4 gange så udsat for at få en traumatisk hjerneskade som en cyklist, der ikke bærer hjelm? Skal alle fodgængere så også gå med hjelm?

Det er farligere at gå i trafikken, end det er at cykle, hvorfor det ville give mere mening at bede børnene om at bære hjelm, når de går i trafikken. Risikoen er også større i bil, skal man så også sidde med hjelm der?

En anden undersøgelse fra Australien viser, at der ved 1 million timers transport er flg. risiko for hovedskader:

Cyklist: 0,41 Fodgænger: 0,80 Motorkøretøj: 0,46 Motorcykel: 7,66

En cyklist med hjelm ser mere erfaren og trafiksikker ud end en cyklist uden hjelm. Derfor kører bilister tættere på cyklister med hjelm, og dermed er de i større fare for at blive kørt ned.

Tidligere forskning har overvurderet cykelhjelmes beskyttende effekt, mener professor. Hjelmene lader nemlig ikke til at mindske risikoen for skader i samme grad som tidligere, og faktisk lader hjelmene til at øge risikoen for nakkeskader.

I  Politiken kan man igen læse at cykelhjelmen ikke er så sikker som vi går og tror. Tidligere direktør i Dansk Cyklistforbund, Thomas Krag, har to argumenter for hvorfor cykelhjelmen giver en falsk tryghed.

For det første cykler folk mindre hvis de tror det er farligt, hvilket påvirker befolkningens sundhedstilstand negativt.
Den stærke fokusering på hjelmens gode effekt får nemlig en del danskere til at afholde sig fra at cykle, da de på baggrund af budskabet opfatter det som risikabelt.
For det andet kører cyklisterne mere risikovilligt hvis det føler en (falsk) tryghed.
Samtidig vil en del cyklister tro, at den hellige grav er velforvaret, hvis de tager cykelhjelm på. Og derfor kører de ræs og udsætter sig selv for risici, der er større end dem, som cykelhjelmen afbøder.

En cykelhjelm, der har været tabt, kan også miste sin stødabsorberende evne, og den kan derfor vise sig ikke at have nogen effekt overhovedet.

Se også

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/15573898