Lenins testamente

Vladimir Lenin (1922)

Første gang trykt i Kommunist nr. 9, 1956.. Teksten er også kendt som Lenins testamente.

23. december 1922

Jeg vil meget tilråde, at der på denne kongres foretages en række forandringer i vor politiske struktur.

Her følger til jeres orientering de overvejelser, jeg finder vigtigst.

imgresI første række tænker jeg på en forøgelse af centralkomitemedlemmernes antal til nogle snese eller endda til omkring hundrede. Det forekommer mig, at foretager vi ikke denne reform, vil vor centralkomite komme ud for store farer i tilfælde af, at begivenhederne ikke forløber helt gunstigt for os (og andet kan vi ikke regne med).

Dernæst vil jeg foreslå kongressen at overveje at give Gosplans beslutninger [2] karakter af love, på visse betingelser, og i denne henseende imødekomme kammerat Trotskij, til en vis grad og på visse betingelser.

Hvad angår det første punkt, dvs. forøgelsen af centralkomitemedlemmernes antal, tror jeg, at noget sådant er fornødent både for at højne CK’s autoritet og for at kunne tage alvorligt fat på at forbedre vort apparat og for at forebygge, at konflikter mellem små dele af CK kan få overvættes betydning for partiets skæbne på alle felter.

Det forekommer mig, at en centralkomite på 50-100 medlemmer har vort parti ret til at forlange af arbejderklassen, og at vort parti vil kunne få dette antal uden at lægge overdrevent beslag på dens kræfter.

Denne reform vil forøge vort partis fasthed betydeligt og lette dets kamp blandt fjendtlige stater, en kamp, der efter min mening kan og må blive stærkt tilspidset i de nærmeste år. Det forekommer mig, at vort partis stabilitet vil øges tusindfold ved et sådant skridt.

24. december 1922

Read More »

Reklamer

Lønarbejde og kapital

imagesI

Fra forskellige sider har man bebrejdet os, at vi ikke har fremstillet de økonomiske forhold, som udgør det materielle grundlag for de nuværende klasse- og nationalkampe. Vi har konsekvent kun berørt disse forhold, hvor de umiddelbart meldte sig i politiske stridigheder.

Det gjaldt fremfor alt om at følge klassekampen i de aktuelle begivenheder og udfra det forhåndenværende historiske stof, der øges dag for dag, empirisk at påvise, at samtidig med at arbejderklassen, der havde været den drivende kraft i februar og marts, blev underkuet, blev dens modstandere besejret – i Frankrig bourgeois-republikanerne, på hele det europæiske kontinent borger- og bondeklasserne, som bekæmpede den feudale enevælde; at sejr for den “honnette republik” i Frankrig samtidig betød fald for de nationer, som havde besvaret Februar-revolutionen med heroiske uafhængighedskrige; at endelig Europa ved sejren over de revolutionære arbejdere faldt tilbage til sit gamle dobbeltslaveri, det engelsk-russiske slaveri. Juni-kampen i Paris, Wiens fald, Berlins tragikomiske november 1848, Polens, Italiens og Ungarns fortvivlede anstrengelser, Irlands udsultning – det var de hovedmomenter, i hvilke den europæiske klassekamp mellem bourgeoisi og arbejderklasse tilspidsede sig, og udfra hvilke vi påviste, at enhver revolutionær rejsning må mislykkes – lad dens mål synes nok så fjernt fra klassekampen – indtil den revolutionære arbejderklasse sejrer, at enhver social reform er en utopi, indtil den proletariske revolution og den feudalistiske kontrarevolution prøver kræfter i en verdenskrig. I vor fremstilling – ligesom i virkeligheden – var Belgien og Schweiz tragikomiske, karikaturagtige genrebilleder i det store historiske tableau, den ene mønstret på den borgerlige monarkiske stat, den anden mønstret på den borgerlige republik, begge to stater, der indbilder sig at være lige så uafhængige af klassekampen som af den europæiske revolution. [1]

Read More »

Vi lefler for Saudi-Arabien

imgresPolitiet i Saudi-Arabien har anholdt en ung kvinde for at overtræde tildækningsregler efter hun gik gennem en af de vigtigste gader i Saudi hovedstad Riyadh formentlig klædt i en jakke over en kjole i stedet for i traditionel kjole og tørklæde, rapporterede lokale medier.
Kvinden blev angiveligt arresteret efter en klage indgivet af de saudiske religiøse politi kendt som Fremme af Dyd og Forebyggelse myndighed.

En abaya er en løstsiddende, fuld længde robe, som kvinden skal bære offentligt i Saudi-Arabien sammen med hijab, som er et tørklæde, der efterlader et ansigt åbent, eller niqab – en full-face slør efterlader kun en lille åbning for øjnene.

Selv ikke-muslimske kvindelige udlændinge er normalt forpligtet til at bære mindst abaya og forventes muslimske kvinder at bære mindst hijab, når de træder ind i arabiske kongerige.

Den anholdte kvinde er identificeret som Malak Al Shehri, der fremprovokerede en bølge af fordømmelse på Saudi sociale medieplatforme i slutningen af november ved at bogføre fotos af sig selv iført en mørkeblå jakke, lyse flerfarvede nederdel og støvler, mens hun går på Riyadh gader og vist på Twitter.
Det førte til online fornærmelser og fordømmelse. Nogle endda opfordrede til at hun skulle retsforfølges og straffes.

En Saudi studerende, som retweeted Shehri poster sammen med screenshots af hadefulde budskaber, hun har modtaget, fortalte I Times, at kvinder i Saudi-Arabien er berøvet selv “den simpleste af friheder.”

“Jeg er ateist, og jeg bære hijab de fleste steder, fordi det i dette samfund er det utilgiveligt at fjerne det, i virkeligheden, mange af mine ateistiske venner nødt til at dække deres ansigter, fordi deres familier er mere konservative end mine, og det er ikke kun ateister, mange muslimske kvinder ønsker at fjerne dem, ” sagde hun.
Men saudiske kvinder stadig have tilladelse fra en mandlig slægtning eller værge at gifte sig, rejser, tilmelde sig videregående uddannelse eller endda få et pas under det, der kaldes mandlige værgemål.

I september, nogle 14.000 kvinder indgivet et andragende opfordrer til fjernelse af love, som den mandlige værgemål praksis er baseret på. Flytningen blev efterfulgt af en social media-kampagne ført under hashtag #StopEnslavingSaudiWomen og en arabisk hashtag, der oversætter som “Saudi kvinder ønsker at afskaffe værgemål systemet.”

imagesDet er dette land Danmark og USA lefler for. Saudi-Arabien er en kedelig størrelse, og oplysningerne fra menneskeretsorganisationer taler deres eget sprog.
Siden 2007 er over 500 personer blevet offentligt henrettet, og magthaverne tåler ingen dissens. Sikkerhedspolitiet og moralpolitiet afpatruljerer tilværelsen for tegn på synd og slinger og slår hårdt ned på tvivlere, på andre religioner, på politiske skeptikere, på homoseksuelle og journalister. Sidste år blev en menneskeretsblogger idømt syv års fængsel og 600 piskeslag, afhugning af fingre og arme er rutinestraf, og 30.000 politiske fanger fylder fængslerne, oplyser Islamic Human Rights Commission.

Karl Marx havde ret

imgresSaxo Banks cheføkonom: Karl Marx havde ret
I årtier har de store virksomheder underinvesteret og underbetalt deres ansatte. Resultatet kender vi nu: En forgældet, udpint middelklasse, der ikke har råd til at købe de ting, de selv producerer, konstaterer Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen i dette interview.

http://finans.dk/live/opinion/ECE9194462/saxo-banks-chefoekonom-karl-marx-havde-ret/?ctxref=ext

Hvad han ikke skriver er at der i hvert klassesamfunds overbygning er den herskende klasses ideer og institutioner de fremherskende. Men ved siden heraf hører også de undertrykte klassers ideer og organisationer med til overbygningen og hjælper disse klasser med at kæmpe for deres interesser. Det borgerlige samfunds spaltning i arbejdere og kapitalister vil således før eller senere genspejle sig i disses bevidsthed. Det fører til, at der i samfundet side om side med bourgeoisiets klasseideologi og organisationer – dets stat, dets politiske partier, dets presse o.s.v. – opstår og udvikler sig en ideologi og organisationer for arbejderklassen. Arbejderne bliver før eller senere klar over, at de udgør en særlig klasse, og de bliver sig bevidst, at de har fælles interesser, og at disse er uforenelige med kapitalistklassens interesser.

Når arbejderne bliver sig deres klasse -interesser bevidst, begynder de at slutte sig sammen til fælles kamp mod kapitalisterne. Den progressive del af arbejderklassen slutter sig sammen til et politisk parti, der skabes fagforeninger og andre masseorganisationer for den arbejdende befolkning. De forhold, der får proletarerne til at slutte sig sammen i en klasseorganisation – et politisk parti, fagforeninger – er allerede forhold, som, før de blev etableret, passerede gennem menneskenes bevidsthed, thi arbejderne træder jo bevidst ind i partiet, tilskyndet af ideer og af egen vilje. Blandt arbejderne udvikler der sig en klassesolidaritet, en egen moral, der er modsat den herskende borgerlige moral. Således rejser der sig på klasseforholdets reale basis en hel pyramide af forskellige verdensanskuelser, sociale følelser, politiske og andre organisationer og institutioner – alt det, der indgår i begrebet overbygning. I ethvert samfund er sammenhængen mellem dets forskellige sider – produktivkræfter, økonomi, politik, ideologi o.s.v. – ikke tilfældig. Der kan ikke eksistere et samfund, i hvilket produktivkræfter fra f.eks. den kapitalistiske epoke er knyttet sammen med feudale produktionsforhold, over hvilke der igen hæver sig en ideologi, der stammer fra slavesamfundet. Produktivkræfternes karakter og udviklingsniveau bestemmer de forhold, som menneskene indgår i produktionsprocessen, og disse forhold danner igen den basis, på hvilken der rejser sig en bestemt politisk og ideologisk overbygning. Hvert samfund udgør derfor en organisk helhed, en såkaldt økonomisk samfundsformation, d.v.s. en bestemt historisk samfundstype med sin karakteristiske produktionsmåde, basis og overbygning. Begrebet »økonomisk samfundsformation« er af største betydning for hele samfundsvidenskaben. Den gør det muligt at forstå, hvorfor alle folkeslag, til trods for de mangfoldige detaljer og ejendommeligheder, i hovedsagen går samme vej. Hvert enkelt folks historie betinges til syvende og sidst af produktivkræfternes udvikling, der følger de samme indre love.
Samfundets udvikling foregår i form af de økonomiske samfundsformationers konsekvente, lovmæssige skiften, således at et folk, der lever under en mere progressiv formation, viser de andre folk deres fremtid, ganske som disse viser det dets fortid. Læren om den økonomiske samfundsformation fjerner de mystiske slør, der hvilede over menneskehedens historie, og gør det muligt at forstå og erkende den. »Det kaos og den vilkårlighed, som indtil da havde hersket i anskuelserne om historie og politik, blev afløst af en sluttet og harmonisk videnskabelig teori, der påviste, hvorledes der af den ene form for samfundsliv opstår en anden, højere form som følge af produktivkræfternes vækst…

Det var et læk, ikke hack

imgresJulian Assange associeret: Det var en læk, ikke et hack og DNC insider er ikke russisk.
Det er umuligt at sige, hvorvidt den systemiske pro-Hillary Clinton slagside hos DNC var afgørende i demokraternes primærvalgkamp, ved vi nu uden skyggen af tvivl, ikke bare at en sådan slagside eksisterede, men at den var gennemgribende og udbredt. DNC-ansatte arbejdede for at plante pro-Clinton historier i medierne, fandt på at bruge Sanders’ sekulære judaisme imod ham i sydstaterne og lavede rutinemæssigt spindokteri på vegne af Clinton, selv mens DNC igen og igen påstod at være neutral i primærvalgene

Julian Assange har hævdet siden lækager fra DNC begyndte at komme ud, at de ikke var fra Rusland på trods af Hillary Clinton og DNC bebrejder Rusland for hacks.

CIA direktør sagde for nylig, at Rusland kunne være indirekte involveret.

Lad os ikke glemme, at CIA sagde også, at der var masseødelæggelsesvåben i Irak, og vi ved nu alle, at var en løgn nu som b.la Fogh og flere andre danske politikere og medier hoppede med på.

Den nu tidligere britiske ambassadør i Usbekistan er kommet ud at sige, at han ved, hvem personen leaker er, og de er ikke fra Rusland, men indefra DNC!

Ifølge Craig Murray.org :

CIA hævder de “kender de personer” der er involveret. Men under Obama har USA været helt hensynsløs i sin forfølgelse af informanter, og dens udøvelse af udenlandske hackere gennem udlevering. Vi formoder at et forsøg fra en fremmed magt, at destabilisere et amerikansk valg, selvom CIA ved, hvem de personer er, uden nogen vil blive arresteret eller afsløret, eller (hvis det er Rusland) undergives endnu mere flere bank og andre restriktioner mod russiske individer?
De anonyme kilde påstande “Vi ved, hvem det var, det var russerne” er under al kritik.

Som Julian Assange har gjort krystalklart, havde de ikke lækagerne fra russerne. Som jeg har forklaret utallige gange, er de ikke hacks, de er insider utætheder – der er en stor forskel mellem de to. Og det skal siges igen og igen, at hvis Hillary Clinton ikke havde set gennem fingre med DNC at fastsætte den primære tidsplan til ulempe for Bernie, hvis hun ikke havde modtaget spørgsmål i debatten til brug mod Bernie, hvis hun ikke havde accepteret massiv donationer til Clinton fundament og familiemedlemmer til gengæld for udenrigspolitisk indflydelse, hvis hun ikke havde undladt at distancere sig selv fra nogle meget underlige og foruroligende mennesker, så ville intet af dette være sket.

Der er ingen direkte beviser for russisk engagement. Kun de, der har haft deres beskidte hemmeligheder og løgne er dem der hævder dette.
Det ser ud som om nogen fra DNC frigiver filerne.

http://www.anonews.co/assange-russian-leaks/

Islandsk minister, der nægtede at samarbejde med FBI

Ögmundur Jónasson er en islandsk journalist, fagforeningsmand og politiker. Han har haft flere ministerposter på sagaøya. Han repræsenterer i dag Vinstrihreyfingin – (Venstrebevægelsen – de grønne). I 2011 var han indenrigsminister og gjorde noget som kun få europæiske ministre har gjort ham kunsten efter. Han sagde nej til FBI.

befunky-collage

Det er online avis Katoikos    som har talt med Jonasson, og i interviewet kom det frem, hvad der skete, da FBI krævede Islands støtte til bekæmpelse Julian Assange og WikiLeaks.

 

“Hvad der skete, var, at i juni 2011, kontaktede myndighederne i USA os og fortalte, at de havde viden om hackere, der forsøgte at ødelægge computersystemer i Island. Jeg var minister på det tidspunkt. De tilbød os hjælp. Jeg var mistænksom og fuldt bevidst om, at en hjælpende hånd hurtigt kunne blive en manipulerende hånd.

I sensommeren, i august, sendte de et fly fuld af FBI-agenter til Island og bad om et samarbejde om at sætte en fælde for Julian Assange og WikiLeaks.

Da de ikke havde modtaget tilladelse fra de islandske myndigheder til at gennemføre politiarbejde i vores land, og angreb af WikiLeaks ikke var på min dagsorden, annulleredes alt samarbejde med dem, og jeg har også gjort det klart, at de havde straks at aflyse alt arbejde i Island. Jeg har også gjort det klart for dem, at de måtte forlade landet. De var ude af stand til at opnå ret til at optræde som politifolk med os, men jeg tror, ??de gik til andre lande, i hvert fald til Danmark. Jeg gjorde det også klart dengang, at hvis jeg skulle vælge side mellem FBI og CIA på den ene side og WikiLeaks på den anden side, så jeg havde ingen problemer med atvælge side for WikiLeaks. ”

Ögmundur Jónasson stor ros for dette. Der er ikke mange af hans nordiske kolleger, der havde fulgt ham. I Danmark findes FBI tilsyneladende mere lydige politikere, som endda gav tilladelse til et fly for videre transport af Snowden, også i Sverige også, når vi ser, hvordan de svenske myndigheder har handlet. Hvad med Norge? Er der nogen der kan nævne navnet på en norsk moderne minister eller ex-minister, der ville have stået som et monument mod FBI og CIA?

I Danmark skete følgende

Amerikansk fly i København var ude efter Snowdenok-snowden

For første gang bekræfter regeringen nu, at et amerikansk regeringsfly landede i Danmark for at transportere den eftersøgte NSA-whistleblower Edward Snowden til USA. Samtidig erkender justitsminister Søren Pind at have fejlinformeret Folketinget.

Tre forskellige statsfly fra USA, der har tråde til den amerikanske efterretningstjeneste CIA og tidligere udleveringssager, er i perioden 2011-2016 landet i Københavns Lufthavn flere gange via lande, hvor CIA har haft hemmelige torturfængsler

se mere her

Danmarks Radio og skak

Putin-tro russer kan vriste VM-titlen fra Carlsen, skriver DR nyheder på Facebook
Sikke noget ævl at skrive. Hvorfor skal vi ved enhver lejlighed høre på mediernes hetz mod Rusland. Skak er større end mediernes middelmådighed. Når man spiller om verdensmesterskabet i skak så er det mand mod mand og det er i den forbindelse ligegyldigt hvad og hvem man er og hvad man tror på. Når DR skriver om skak så hold jer til skak.

drskakOver de seneste to uger har verdensmester i skak Magnus Carlsen kæmpet en intens kamp mod sin russiske modstander, Sergej Karjakin fortsætter artiklen men lige pludselig kommer påstand at ”kampen mellem de to har fået internationale medier til at drage paralleller til den legendariske kamp i 1972 mellem USA’s Bobby Fischer og Sovjetunionens verdensmester Boris Spassky”, igen en gang ævl. Enhver der har læst eller kender blot lidt til Bobby Fischer kunne ikke finde på at drage denne vanvittige konklusion.

Nå man læser artiklen viser det sig at det er /ritzau/ der står bag. Danmarks radio har bare kritikløst sat den på. Hvad med de begyndte at opføre sig som nyhedsformidler i stedet for kritikløst sætte det neoliberalistiske sludder på fra ritzau.

Her er 12 parti fra Turneringen i New York

 

Er du til skak og mord så læs også:

kikkertsigtets infrarøde lys lignede han ingen verdensmester. Tværtimod. Det var bare en mørk skikkelse mod skakklubbens store oplyste vinduer.

Han sad præcis, hvor manden i den grå frakke ville have ham. Han have observeret ham gennem hele turneringen, så det kom ikke som nogen overraskelse. Nattestilheden blev brudt af et næppe hørligt “Poff”. Manden i den grå frakke kikkede på det forhenværende skakgeni, Josef Steiner, stormester og 2 gange verdensmester. Han faldt om på gulvet. Han lagde hurtigt geværet tilbage i kassen og lukkede den. Gav sig tid til at finde det tomme patronhylster, kom det i lommen og begyndte forsigtigt tilbageturen til skakklubben.
Inden han kravlede ind af toiletvinduet, samme vej han var kommet ud 17 minutter tidligere, gemte han kassen med geværet, den grå frakke og patronhylsteret i bagagerummet, i den bil han havde lejet. Ingen ville søge der, hans alibi var i orden.

se mere på