Karl Marx havde ret

imgresSaxo Banks cheføkonom: Karl Marx havde ret
I årtier har de store virksomheder underinvesteret og underbetalt deres ansatte. Resultatet kender vi nu: En forgældet, udpint middelklasse, der ikke har råd til at købe de ting, de selv producerer, konstaterer Saxo Banks liberale cheføkonom Steen Jakobsen i dette interview.

http://finans.dk/live/opinion/ECE9194462/saxo-banks-chefoekonom-karl-marx-havde-ret/?ctxref=ext

Hvad han ikke skriver er at der i hvert klassesamfunds overbygning er den herskende klasses ideer og institutioner de fremherskende. Men ved siden heraf hører også de undertrykte klassers ideer og organisationer med til overbygningen og hjælper disse klasser med at kæmpe for deres interesser. Det borgerlige samfunds spaltning i arbejdere og kapitalister vil således før eller senere genspejle sig i disses bevidsthed. Det fører til, at der i samfundet side om side med bourgeoisiets klasseideologi og organisationer – dets stat, dets politiske partier, dets presse o.s.v. – opstår og udvikler sig en ideologi og organisationer for arbejderklassen. Arbejderne bliver før eller senere klar over, at de udgør en særlig klasse, og de bliver sig bevidst, at de har fælles interesser, og at disse er uforenelige med kapitalistklassens interesser.

Når arbejderne bliver sig deres klasse -interesser bevidst, begynder de at slutte sig sammen til fælles kamp mod kapitalisterne. Den progressive del af arbejderklassen slutter sig sammen til et politisk parti, der skabes fagforeninger og andre masseorganisationer for den arbejdende befolkning. De forhold, der får proletarerne til at slutte sig sammen i en klasseorganisation – et politisk parti, fagforeninger – er allerede forhold, som, før de blev etableret, passerede gennem menneskenes bevidsthed, thi arbejderne træder jo bevidst ind i partiet, tilskyndet af ideer og af egen vilje. Blandt arbejderne udvikler der sig en klassesolidaritet, en egen moral, der er modsat den herskende borgerlige moral. Således rejser der sig på klasseforholdets reale basis en hel pyramide af forskellige verdensanskuelser, sociale følelser, politiske og andre organisationer og institutioner – alt det, der indgår i begrebet overbygning. I ethvert samfund er sammenhængen mellem dets forskellige sider – produktivkræfter, økonomi, politik, ideologi o.s.v. – ikke tilfældig. Der kan ikke eksistere et samfund, i hvilket produktivkræfter fra f.eks. den kapitalistiske epoke er knyttet sammen med feudale produktionsforhold, over hvilke der igen hæver sig en ideologi, der stammer fra slavesamfundet. Produktivkræfternes karakter og udviklingsniveau bestemmer de forhold, som menneskene indgår i produktionsprocessen, og disse forhold danner igen den basis, på hvilken der rejser sig en bestemt politisk og ideologisk overbygning. Hvert samfund udgør derfor en organisk helhed, en såkaldt økonomisk samfundsformation, d.v.s. en bestemt historisk samfundstype med sin karakteristiske produktionsmåde, basis og overbygning. Begrebet »økonomisk samfundsformation« er af største betydning for hele samfundsvidenskaben. Den gør det muligt at forstå, hvorfor alle folkeslag, til trods for de mangfoldige detaljer og ejendommeligheder, i hovedsagen går samme vej. Hvert enkelt folks historie betinges til syvende og sidst af produktivkræfternes udvikling, der følger de samme indre love.
Samfundets udvikling foregår i form af de økonomiske samfundsformationers konsekvente, lovmæssige skiften, således at et folk, der lever under en mere progressiv formation, viser de andre folk deres fremtid, ganske som disse viser det dets fortid. Læren om den økonomiske samfundsformation fjerner de mystiske slør, der hvilede over menneskehedens historie, og gør det muligt at forstå og erkende den. »Det kaos og den vilkårlighed, som indtil da havde hersket i anskuelserne om historie og politik, blev afløst af en sluttet og harmonisk videnskabelig teori, der påviste, hvorledes der af den ene form for samfundsliv opstår en anden, højere form som følge af produktivkræfternes vækst…

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s