Proteiner

Protein uden kød

Mange overvægtige bliver fortalt, at de skal spise mere/meget protein – ofte i form af mere kød eller andre animalske fødevarer – hvilket blot skader deres helbred og på sigt forværrer deres vægtproblemer.

Proteiner er livsvigtige stoffer, der findes i næsten al mad, du spiser. Proteinerne i din kost bliver især brugt til at opbygge og reparere kroppens celler. Dine muskler, din hud, dine knogler, dine negle – og alt det andet din krop består af – er i stor udstrækning opbygget af protein.

De fleste mennesker får rigeligt protein i kosten. Men nogle ganske få overvægtige spiser så ensidigt, at de får for lidt.

De fødevarer, der indeholder mest protein, er nødder, mandler, frø, bælgfrugter (bønner og ærter) samt animalske fødevarer – altså kød, fjerkræ, fisk, æg og mejeriprodukter.

Tre gode grunde til at få nok protein i din kost:

  1. Det kræver mere energi for kroppen at fordøje, optage og udnytte protein end fedt og kulhydrater. Derfor vil den samme mængde kalorier i form af protein sandsynligvis fede en smule mindre end kalorier fra fedt og kulhydrater
  2. Protein mætter mere pr. gram end både fedt og kulhydrat
  3. Nok protein i kosten er med til at sikre, at det ikke er muskler, du mister under slankekuren. Du ønsker at smide overflødigt fedt – ikke muskler (det er dog uhyre sjældent et problem i praksis, da stort set alle mennesker i de civiliserede lande får nok eller for meget protein)

Af ovennævnte grunde anbefaler nogle kostvejledere som sagt, at overvægtige spiser mere kød.

Men det er en stor fejl!

Hvis du ønsker at tabe dig på en sund måde, er de proteinrige kategorier af fødevarer langt fra lige gode.

Animalske fødevarer øger risikoen for flere af de såkaldte civilisationssygdomme, herunder sukkersyge, hjertekarsygdomme, gigt og kræft. Spiser du kød og andre animalske fødevarer, så hold dig til moderate mængder og spis så magert som muligt.

Nødder og frø er sunde, men indeholder meget fedt. Sundt fedt ganske vist, men det bliver let for meget, så længe du ønsker at tabe dig. Spis kun små mængder mandler, nødder og frø.

Det er langt sundere at få dit behov for protein dækket ved at spise vegetabilske fødevarer, end ved at spise animalske fødevarer, så prøv gradvist at erstatte kød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter med vegetabilske fødevarer.

Alle fødevarer indeholder protein, ikke kun kød og animalske fødevarer, som nogle mennesker tror. Det er derfor næsten umuligt at komme til at mangle protein, blot kosten er nogenlunde fornuftig.

I forhold til kalorieindholdet indeholder grøntsager lige så meget protein som kød. Det er altså ikke det grønne, du skal spare på, hvis du er nervøs for, om du får nok protein.

Spar på de tomme kalorier (altså sukker, hvidt brød, sodavand, olie mv.) og spis masser af grøntsager – suppleret med andre vegetabilske fødevarer.DSC08766-300x300

Mange slankekure og kostvejledere har i de senere år anbefalet, at overvægtige spiser mere protein og mindre kulhydrat. Men det er både meget usundt og en dårlig slankekur. Fx har en svensk undersøgelse vist øget dødelighed som følge af en proteinrig/kulhydratfattig kost(1).

Oplysninger fra 42.237 kvinder, der ved undersøgelsens start var i alderen 30 – 49 år, blev gennemgået for en 12-årig periode. Det viste sig, at jo flere kalorier der kom fra protein, og jo færre kalorier der kom fra kulhydrat, desto højere var dødeligheden blandt kvinderne.

For hver streg på en skala fra 1 til 10 – hvor 1 repræsenterede det højeste og 10 det laveste indtag at kulhydrat – steg dødeligheden med 5 %. På en modsvarende skala for protein faldt dødeligheden med et par procent for hver streg af mindre proteinindtag.

Konklusionen på den svenske undersøgelse er tydelig: En kost der er fattig på kulhydrat og rig på protein er forbundet med øget dødelighed. Det gælder især øget dødelighed pga. hjerte-kar-sygdomme.

Det passer meget godt med, at undersøgelser viser, at vegetarer er slankere og sundere end kødspisere.

Fx viste en undersøgelse, der inkluderede 55.459 kvinder, at de kvinder der spiser lidt eller intet kød, er mindre tilbøjelige til at være overvægtige sammenlignet med kødspisere. De kvinder, der sagde de var vegetarer eller veganere, vejede generelt mindre end kødspisere, og var mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller fede (2).

Gruppen af vegetarer inkluderede både kvinder, der ikke spiste kød, fjerkræ, fisk eller æg, men mejeriprodukter, samt kvinder der sagde, at de af og til spiste fisk eller æg. Gruppen af veganere indtog ingen animalske fødevarer, heller ikke mælk og mejeriprodukter.

De kvinder, der var veganere, var 2/3 mindre tilbøjelige til at være overvægtige eller fede, mens de kvinder der var vegetarer eller næsten vegetarer var ca. halvt så tilbøjelige til at være overvægtige sammenlignet med kødspisere.

Dette gjaldt endog selv om andre faktorer som alder, motion og den totale indtagelse af kalorier blev taget med i betragtning.

Derfor konkluderede forskerne bl.a., at det kan hjælpe overvægtige at erstatte nogle af de animalske fødevarer, de spiser, med vegetabilske fødevarer.

En anden undersøgelse har for nylig vist, at jo mere kød kvinderne spiste, desto højere var deres fedtprocent. Kvinder som spiser meget kød er tilbøjelige til at veje mere, end kvinder der ikke gør (3).

I studiet blev kvinderne delt op i tre grupper efter hvor meget kød de spiste. Undersøgelsen viste:

  • Mere end halvdelen (52,8 %) af de kvinder der spiste meget kød var fede (de havde mere end 35 % kropsfedt)
  • 37,3 % af kvinderne, der indtog moderate mængder kød, var fede
  • Kun 18,6 % af kvinderne der kun spiste lidt kød var fede.

Forskerne pointerer, at vegetarer og semi-vegetarer (mennesker der spiser vegetarisk det meste af tiden) konsekvent har vist sig at være slankere end kødspisere.

Eftersom alle sunde fødevarer indeholder protein, vil en sund og varieret kost – der består af frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter, bønner og nødder, samt ingen eller kun få tomme kalorier – helt naturligt indeholde nok protein.

Du kan naturligvis sagtens spise kød og andre animalske fødevarer og alligevel tabe dig, men begræns din indtagelse af animalske fødevarer så meget som muligt, og vælg i stedet hovedsageligt de sunde fødevarer.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s