Er mælk sundt

Er det overhovedet så sundt at drikke mælk? Holdes nødvendig viden tilbage af sundhedsmyndighederne? Af mejerierne?

En halv liter mælk om dagen – det er sagen.

I hvert fald hvis man skal tro de danske sundhedsmyndigheder med Sundheds- og Fødevarestyrelsen i spidsen. Begge styrelser advarer imod bøger, der blandt meget andet anbefaler, at man dropper mælken i en periode for at se, om den er medvirkende årsag til symptomer som forstoppelse, astma, allergi, slimdannelse, 11-taller under børnenæserne eller måske endda adfærdsforstyrrelser.

Se indlæg i politiken af Christina Warrer Schnohr, der er kandidat i folkesundhedsvidenskab og ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Morten Mauritson der er forfatter.

Lidt mere fra artiklen:

Det hyppigst fremsatte argument for, at vi skal indtage vores daglige mælk, er, at den sikrer vores knoglemasse på grund af det høje indhold af calcium. Hermed får man den opfattelse, at dette kostråd er skabt med ønsket om at fremme sundheden. Men kostrådet og argumenterne for det harmonerer ikke godt med det faktum, at Danmark, der er et af de mest mælkedrikkende lande, samtidig er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed. Mellem 300.000 og 400.000 danskere lider af osteoporose. En lang række internationale undersøgelse viser ikke entydig sammenhæng mellem mælk og calcium i relation til knoglemassen. En omfattende metaanalyse fra American Journal of Clinical Nutrition har sammenfattet studier af 250.000 mennesker og vist, at der ikke er entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og/eller calcium og knoglemasse. Med andre ord: Meget peger på, at mælk og kalk ikke sikrer mennesker imod knogleskørhed. Denne viden bliver vi ikke præsenteret for i markedsføringsmaterialet om mælk.

Mælk og sundhed

Der er ikke mange i dette land, der ikke er overbeviste om, at det er vigtigt, at børn får mælk, så de kan få stærke knogler og undgå knogleskørhed som ældre. Det er en sang vi har fået tudet ørerne fulde af fra mejerierne og sundhedsmyndighederne gennem mange år.
Men der har tilsyneladende ikke været videnskabelig belæg for at sige sådan. I hvert fald viser en ny, stor amerikansk undersøgelse, at der ikke er den sammenhæng.

Vi danskere er et folk af mælkedrankere, osteædere og ymergnaskere. Vi er også et folk, der ligger i den helt forkerte ende af skalaen, når det gælder kræft, hjertesygdomme, sukkersyge, knogleskørhed, allergi og overvægt. Er der en sammenhæng? Det mener Ane Bodil Søgaard, Karen Østergaard og Troels V. Østergaard.

images-5I »Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?« fremlægger de resultatet af en gennemtrawling af den videnskabelige litteratur, og resultatet blev en overraskelse: Der er resultater af forskning – som vel at mærke ikke er sponsoreret af mejeriindustrien på den ene eller anden måde – fra anerkendte institutioner og offentliggjort i anerkendte tidsskrifter, der viser, at mælk er meget mere involveret i de almindelige folkesygdomme, end de fleste aner.

Der er ikke tvivl om, at bogen vil få sundhedsmyndigheder og mange læger og andre i sundhedsvæsnet op i det mørkerøde felt. Men alle, der uhildet vil sætte sig ind i den fremlagte dokumentation, må erkende, at selvom mælk er rigtig sundt for kalve, så gælder det ikke for mennesker.

»Mælk og sundhed: Hvad er det, du drikker?« er skrevet, så alle kan læse den, og heldigvis behøver almindelige mennesker ikke vente på lægerne, før de tager deres forbrug af mælk og mælkeprodukter op til overvejelse. Det er en bog, man bør læse, før man næste gang sætter tænderne i en ostemad eller drikker et glas mælk.

se mere her >

 

Mælk er farligt

Ifølge en ny bog er mælk direkte sundhedsskadeligt. Forfatterne går så vidt som til at sige, at mælk er skyld i alle livsstilssygdomme. Påstanden afvises af myndigheder og forskere.

mælk2-300x300

  • Allergi: Spædbørn kan udvikle allergi pga. proteinstofferne kasein og beta-laktoglobuin, der begge findes i komælk, men ikke i modermælk. Begge stoffer er ifølge forfatterne årsagen til, at mange spædbørn har en stor risiko for at udvikle allergi mod komælk.
  • Kræft: Mælken er ifølge forfatterne en ‘hormondrik’, der indeholder op mod 20 forskellige hormoner, hvoraf en del er væksthormoner, der er medvirkende til udviklingen af kræft. Sådanne væksthormoner kan også føre til, at spædbørn får en for høj fødselsvægt.
  • Knogleskørhed: Kost rig på protein, som f.eks. mager ost, belaster kroppen mest med syre. Det er rigtigt skidt for knoglerne.
  • Type 2 diabetes og hjertekarsygdomme: Når visse former for mælk (A1-mælk) udsættes for enzymerne i maven, frigives der morfinlignende stoffer, der kaldes for kasomorfiner. Forfatterne fremhæver, at mælkemorfin virker som et fri radikal og kan virke iltende på forskellige stoffer i organismen. Det kan f.eks. føre til hjertesygdomme, sukkersyge og autisme, mener de.

se mere på Videnskab.dk >

Alternativer

Mælk

Skal du have mælk er der andre alternativer end den usunde komælk.

Rismælk

– Holdbar 2-3 dage i køleskabet. Giver ca. 1/2 liter.

5 dl vand
2,5 dl brune ris (ukogte)

5 dl kogende vand

Hæld de første 5 dl vand i en gryde og bring i kog.
Tilsæt ris og lad simre i ca. 45 min.
Rør 5 dl kogende vand i, og hæld det hele i foodprocessoren.
Blend.
– tilsæt evt. lidt mere vand. Det bliver tykkere, når det afkøles.
Variation: Tilsæt lidt kanel, vanille el. kardemomme sammen med risene.

Hirsemælk

– Giver ca. 6 dl.

1/2 dl hel hirse
2-1/2 dl vand
1/8 tsk salt

1/4 dl fint malede mandler (blendet) el. mandelmel
1/2 tsk sirup el. rørsukker
5 dl vand

Hirse, vand og salt koges i 30-40 min.
Hæld i foodprocessor sammen med mandelmel, sirup og vand. Blend. Tilsæt mere vand til ønsket konsistens.
Afkøl.

Mandelmælk

– Holdbar 3-4 dage i køleskab. Giver knap 1 liter.

3 dl mandler + 3 dl vand – sættes i blød min. 6 timer.
9 dl koldt vand

Hæld opblødningsvandet fra, og blancher* mandlerne.
Blend mandlerne med 9 dl koldt vand.
Hæld gennem en si.
*Blancher: overhæld med kogende vand og smut skrællen af.

For sødere smag: Blend lidt sirup i mælken.

MÆLK

1,3 dl mandler, blancherede
6,3 dl vand
2 dadler, udhulet og hakket

Blendes og sies igennem.

CREME
1,3 dl mandler, blancherede
2,5 dl vand
2 dadler, udhulet og hakket

Blend.

Hyldest til Emil Bier!

Emil Bier bør vælges som Ombudsmand i Danmark, hvis ikke sundhedsminister!

Man kan i stedet for mælk drikke en af de 7 plantemælke der findes på market, Rismælk er min favorit, den er naturlig sød, og smager dejligt med havregryn m.m.
Til risengrød kan jeg anbefale mandelmælk, smager også helt fint, lige som almindelig risengrød
Sundhedsstyrelsen burde fortælle sandheden om mælk
De lande der bliver drukket mest mælk, har den største forekomst af knogleskørhed, f.eks som Danmark og New zealand ja lige netop det som de prøver at sige at mælken er god for
For når et menneske indtager kød/komælk så danner det syre i kroppen, og kroppen har ikke godt af at danne syre, derfor har kroppen fundet ud af, hvordan den kan neutralisere syren, det gør den ved hjælp af at tage calcium (kalk) og magnesium og fosfat fra knoglerne, der er jo derfor vi har så mange tilfælde af knogleskørhed og kræft.

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s